Siden 1989 har der i Grønland været afholdt en årlig ‘jagt’ på mineraler, som alle fastboende grønlændere kan deltage i. Det har ledt til opdagelsen af både guld, kostbare smykkesten og vigtige råstoffer. Og så har konkurrencen fået mange grønlænderes øjne op for landets spændende geologi.
Grønland er gigantisk, og store dele af landet er meget svære at komme til. Af den grund er der stadig store områder, som ikke er kortlagt i detaljer, og sandsynligvis er der flere råstoffer gemt derude, end dem man kender til i dag. Derfor fik man i det daværende Grønlandske Hjemmestyre/ Namminersornerullutik Oqartussat i 1989 den idé at bede befolkningen om hjælp, inspireret af en lignende konkurrence i Sverige. Det blev startskuddet til den årlige mineraljagt ’Ujarassiorit’, hvor folk kan indsende interessante sten, de selv har fundet, til bedømmelse hos selvstyrets geologer. Vinderne får store pengepræmier, og konkurrencen er meget populær.
”Ujarassiorit har både været med til at øge interessen for geologi og geologiske ressourcer i befolkningen OG skaffet os vigtig ny viden om geologien og eventuelle råstoffer i Grønland,” fortæller geolog Majken Djurhuus Poulsen, som er ansat ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og har deltaget som en af dommerne ved konkurrencen.
Hun er selv grønlænder og vokset op med Ujarassiorit som et tilbagevendende samtaleemne. Faktisk startede hun sin forskeruddannelse med at kortlægge en rubinforekomst fundet via konkurrencen. I 2009 vandt en prøve fra Tasiilaq- området på østkysten, der indeholdt rubiner. I forbindelse med kortlægnings-feltarbejde i 2014 ved Tasiilaq-området mødte Majken manden ved navn Vittus, som havde fundet den rubinholdige sten tæt ved Tasiilaq.
Majken Djurhuus Poulsen
Ph.d. i geologi ved Københavns Universitet, endda som den første grønlandske kvinde. Arbejder som geolog ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønlands (GEUS’) kontor i Nuuk i Afdeling for Kortlægning og Mineralske Råstoffer.
”Han viste mig stedet, hvor han havde fundet rubinerne (se foto herunder), og på det tidspunkt var der ikke nogen, der havde undersøgt det nærmere. Så det kunne jeg jo gøre,” fortæller hun.
Hun brugte de følgende år på at kortlægge rubinforekomsterne i området, og hvordan de var dannet. Der viste sig nemlig ikke kun at være én forekomst, men flere mindre forekomster. Desværre var forekomsterne ikke store nok til, at det kunne betale sig at udvinde stenene, men det gjorde nu ikke opdagelsen mindre vigtig ifølge geologen:
”Det var rigtig spændende og sjovt at være med til at beskrive landets geologiske historie på den måde,” siger hun.
Læs mere: Med Majken på rubinjagt
Tilfældigt grafitfund
I seneste runde af Ujarassiorit-konkurrencen i efteråret 2024 vandt en kvinde med et fund af en særligt grafitholdig sten. Eller nærmere beskrevet: et grafitholdigt metasediment fundet ved Qasigiannguit, en lille by syd for Ilulissat.
Grafit bruges blandt andet i genopladelige batterier, som meget af vores moderne elektronik bruger, herunder telefoner, computere og elbiler. Den heldige finder vandt førstepræmien på 50.000 kr.
Andenpræmien på 20.000 kr. gik til et stykke bjergart med kobber, som er uundværligt i den grønne omstilling, da al elektricitet kræver kobber i en eller anden grad. Den blev fundet tæt ved Qeqertarsuatsiaat (Fiskenæsset).
Tredjepræmien på 10.000 kr. gik derimod til et fund af mere æstetisk værdi: Et stykke marmor med blå spinel fra Nassuttooq-området. Den blå spinel kan nemlig – ligesom rubinerne – bruges som smykkesten.
Førstepladsen 2024
Bjergart med højt indhold af grafit fundet syd for Ilulissat. Stenen indeholdt også sølv, kobber og bly.
Andenpladsen 2024
Kobberholdig bjergart, hvor kobberet ses som grønne (irrede) felter. Fundet på Queqertarsuatsiaat (Fiskenæsset).
Tredjepladsen 2024
Et stykke marmor med blå spinel, der kan bruges som smykkesten. Fundet ved Nassuttooq.
Typiske tilfælde
Det sker ret ofte, at vinderstenene er nogle, som folk er stødt på ved et tilfælde, når de har været ude i landskabet. Det fortæller Ujarassiorit-ansvarlig geolog Pele Tobiassen, der er ansat ved det Grønlandske Selvstyres Departement for Erhverv, Råstoffer, Energi, Justitsområdet og Ligestilling.
”Typisk er det ’blikfangssten’, altså sten, der på en eller anden måde er anderledes end det, som folk kender til, der vinder. Nogle vindere har fundet deres vindersten, når de er ved at finde sten til deres bål eller er på jagt efter sten til lodvægt af fiskenet eller fiskeline,” fortæller han.
Læs mere: Ujarassiorit 2022: Stenen som er sin vægt værd i guld
Ujarassiorit-prøverne er derfor også typisk opsamlet i sommerperioderne, hvor folk er mest udendørs og går på jagt og fisker og tager i sommerhus eller på lejrture. Det betyder, at Pele Tobiassen og kollegerne modtager rigtig mange prøver fra de samme områder, nemlig dem, som er populære til jagt og sommerhuse. Geologerne ved Grønlands Selvstyre håber derfor hvert år på endnu flere prøver fra f.eks. Nordgrønland og Østgrønland. Netop fordi det er disse øde områder, geologerne ved mindst om. Allerhelst prøver, der er hugget ud fra fast fjeld, da de er mindre forvitrede (nedbrudte). Og en god beskrivelse af, hvor de er fundet, så geologerne kan finde stedet igen, påpeger Pele Tobiassen.
”De seneste år er nogle folk begyndt at tage billeder og er selv kommet med gps-punkter for fundstedet. Dem ønsker vi flere af,” slutter han.
Undersøg Ujarassiorit-stenene
Du kan finde resultaterne af de kemiske analyser på mange af de tidligere års Ujarassiorit-vindere på hjemmesiden her og se præcis, hvor de er fundet.
Vælg fanen Geochemical data og derefter Ujarassiorit Mineral Hunt.
Hjemmesiden drives af Naalakkarsuisut (Grønlands Selvstyre) og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og indeholder en lang række informationer om geologien i Grønland.
