Der findes overordnet set tre slags meteoritter her på Jorden: dem af sten, dem af jern, og dem der er en blanding af begge dele. Men selvfølgelig er der talrige undergrupper, som inddeles efter deres geologi og historie. Her kan du få et overblik over de vigtigste samt nogle eksempler på de forskellige typer.
TYPE 1: Meteoritter af sten
Den langt mest almindelige type meteorit. Cirka 95 procent af alle meteoritter på Jorden er stenmeteoritter. Denne type er den meteorittype, der mest ligner de andre sten, vi har her på Jorden, og derfor kan de være svære at genkende for det utrænede øje.
Stenmeteoritterne inddeles i to hovedkategorier:
KONDRITTER
9 ud af 10 stenmeteoritter er kondritter. De er navngivet efter deres små kugleformede mineralstrukturer, kaldet kondruler, som dog kan være mere eller mindre tydelige. Kondrulerne er små ‘fnug’ fra det allertidligste solsystem, som kun findes i kondritter, da de er blevet udvisket af geologiske processer alle andre steder. Har typisk sort smelteskorpe og et lyst indre som herunder.
Underkategorier af kondritter
C-kondritter: Kondritter med særligt højt kulstofindhold betegnes C-kondritter. De er de ældste kondritter og kan indeholde spor af aminosyrer og vand. Derfor mener nogle forskere, at det er meteoritter som dem, der startede livets udvikling på Jorden.
H-kondritter:
Har højt jernindhold.
Små metalklumper er typisk synlige ved tværsnit.
L-kondritter:
Har lavt jernindhold.
LL-kondritter:
Har meget lavt jernindhold.
AKONDRITTER
Sjældne stenmeteoritter (under 1 ud af 10), hvor de små kondruler er helt forsvundet, og geologien meget ligner den i sten fra Jorden. Derfor ved man, at de stammer fra enten vores sten-naboplaneter/måner eller store asteroider, der har haft geologiske processer som Jorden, som har omdannet den oprindelige geologi. Disse ligner almindelige “Jord-sten” rigtig meget, og kan være svære selv for eksperter at genkende.
Underkategorier af akondritter
Udviklede akondritter: Har været del af meget udviklede himmellegemer, og mange af dem er påvist at komme fra enten Mars, Månen eller den store asteroide Vesta.
Primitive akondritter: Stammer fra mindre udviklede legemer, og deres sammensætning minder derfor lidt mere om kondritter – bare uden kondrulerne.
Kondruler
Kondritter har fået deres navn, fordi de indeholder kondruler. Her ses meget tydelige kondruler i tværsnit af stenmeteoritten Allende. De små lyse mineralkugler er op til to mm. i diameter, og synlige med det blotte øje. Sådan er det dog langt fra med alle meteoritter.
Fælles ophav
Man regner med, at H-, L- og LL-kondritterne stammer fra hver sin asteroide med forskelligt jernindhold. Asteroiderne er blevet smadret på forskellige tidspunkter, og stumperne fra dem alle tre regner stadig ned over Jorden. Denne tese er dog ikke endeligt bekræftet.
TYPE 2: Meteoritter af jern
De næstmest almindelige meteoritter på Jorden, som dog kun udgør cirka fire procent af dem, der bliver fundet. Jernmeteoritterne stammer fra metalkernen i store asteroider, der er blevet smadret i kollisioner ude i rummet. Består af en blanding af jern og nikkel med en række andre metaller blandet i.
Jernmeteoritter inddeles i typer blandt andet efter deres struktur:
OKTAHEDRITTER
Mest almindelige, består af en blanding af jern- og nikkellegeringer kaldet kamacit og tænit. Har karakteristiske båndmønstre kaldet Widmanstättenstruktur.
HEXAHEDRITTER
Indeholder mest kamacit og har ingen Widmanstättenstruktur.
ATAXITTER
Indeholder mest tænit og har ingen Widmanstättenstruktur. Meget sjældne.
Flere underkategorier
Det er ikke alle steder, man bruger inddelingen med struktur, nogle bruger også inddeling efter indhold af spormetaller som gallium, iridium m.fl. Disse underkategorierne beskrives med romertal og bogstaver, f.eks. IAB, IIAB. Sommetider ser man en kombination, så en jernmeteorit f.eks. kan være en oktahedrit type IIAB.
TYPE 3: Meteoritter af jern
Meget sjælden type, som kun udgør cirka én procent af de meteoritter, der lander på Jorden. Jern-sten-meteoritterne er, som navnet siger, en blanding af metaller – primært jern – og sten. Der er to overordnede kategorier, hvor pallasitter er mest almindelige.
PALLASITTER
En blanding af metal og sten fra overgangszonen
mellem metalkernen og stenkappen i store asteroider, hvor der eksisterer en blanding af begge dele. Primært lavet af jern og nikkel blandet med cirka lige dele af det grøngule mineral olivin. De er populære som smykker.
MESOSIDERITTER
I de uhyre sjældne mesosideritter er mineralet
i stenen ikke olivin, men feldspat og pyroxen. Er formentlig dannet af gentagne kollisioner på moder-asteroiden, som har opsmeltet og blandet asteroidens indre op med kollisions-asteroidernes ydre. Kan derfor være en blanding af alle asteroidelag.
Hvor kommer de fra?
Langt de fleste meteoritter på Jorden stammer fra mindre himmellegemer som asteroider (mellem 1 meter og 1.000 kilometer i diameter) eller meteorider (under 1 meter i diameter). Et fåtal stammer fra andre planeter og måner. Store asteroider og stenplaneter er inddelt i lag ligesom Jorden med skorpe, kappe og metalkerne inderst. Når de rammes af andre himmellegemer og går i stykker, sendes der dele af alle disse forskellige geologiske lag ud i solsystemet: Nogle af sten (skorpe), nogle af metal (kerne) og nogle, der er en blanding af de to (overgang mellem kerne og kappe).
Fotos: WikimediaCommons. Kilder: Lex.dk; ‘Meteoritter’ af Henning Haack, e-bog, 2018; hjemmesiden sites.wustl.edu/meteoritesite/ af Washington University in St. Louis, USA; pers. komm. m. lektor James Scott, Aarhus Universitet
