For at kende alderen på de store kratere, skal man kigge på noget meget småt. Her kigger vi på, hvordan man kan finde ud af, hvor gammelt et krater er.
Forholdet mellem uran og bly i en zirkonkrystal fortæller, hvor lang tid der er gået, siden krystallen blev dannet. Derfor kan man måle på dette forhold i sin zirkon og få en ret præcis datering af et krater, hvor zirkonen kommer fra. Det skyldes, at uran er et radioaktivt grundstof, der langsomt henfalder til bly over meget lang tid. Når et mineral som zirkon dannes, optager det en lille smule uran i sin krystalstruktur, men næsten intet bly. Straks begynder uranet i mineralet at henfalde til bly.
Forholdet mellem uran og bly fungerer derfor som et naturligt stopur for zirkonen: Jo mere bly der er i forhold til uran, des længere tid er der gået, siden zirkonen blev dannet. Forskerne kender hastigheden af henfaldet meget præcist (se figuren nedenfor) og kan derfor omsætte målingen til en meget præcis alder. På den måde kan man bestemme alderen på selv meget gamle bjergarter, helt tilbage til Jordens tidligste historie.
Der er selvfølgelig altid et men. Ved ekstreme forhold som et asteroidenedslag vil mange mineraler smelte og forsvinde, men nogle zirkoner kan overleve helt eller delvist. I sådanne korn kan noget af det tidligere ophobede bly blive bevaret, samtidig med at der dannes helt nye zirkoner i det smeltede materiale. Det betyder, at zirkoner i et nedslagskrater ofte indeholder to typer information: Nogle zirkoner viser alderen på det oprindelige bjergartsmateriale, der var til stede før nedslaget, mens andre afslører tidspunktet for selve nedslaget, hvor de blev ‘født’ på ny i den smeltede sten.
Metoden med zirkoner virker bedst, når der er gået tilstrækkelig tid til, at en målbar mængde bly er dannet. For meget unge kratere kan forskellen i blykoncentration være så lille, at det bliver svært at måle præcist, og usikkerheden bliver derfor større. I sådanne tilfælde kan forskere bruge andre dateringsmetoder som supplement.
Dyk endnu dybere ned i uran-bly-datering i en artikel om netop det i et Geoviden om Månen.
Bliv klogere på kratere ovre i artiklen om netop det!
William Hyde brugte sin tid som ph.d.-studerende på datering af Hiawatha-krateret. Han er nu postdoc ved Institut for Geologi ved Lund Universitet og ifølge egne ord fortsat en “professional crater dater“.
(Foto: William Hyde, Lund Universitet.)
