Der er mange navne og begreber for de små og store himmellegemer,
der drøner rundt i vores solsystem. De største er planeterne og månerne,
men de mindre kan være lidt sværere at huske. Her får du en lille guide
til de forskellige nøgleord, som du møder gennem bladet.
Helt generelt består de forskellige himmellegemer i vores solsystem af samme slags ‘stof’ – nemlig rester af den store støvsky, som med tiden klumpede sig sammen til Sol, planeter, måner og alt derunder eller derimellem. Herunder kan du se en grov-inddeling af himmellegemernes størrelse fra planet til støv:
Herunder gennemgår vi de forskellige begreber for himmellegemer, der forbindes med meteoritter, som dette Geoviden-tema omhandler:
Kometer
Kometer består mest af is blandet med en smule fast stof. Når kometen nærmer sig Solen, smelter dele af isen, og dampene danner en lysende hale efter kometen.
Asteroide
En asteroide er en rumsten på 1 m til 1.000 km i diameter. De største kaldes dværgplaneter. De består af faste bjergarter og kan være inddelt i metalkerne, kappe og skorpe, ligesom Jorden.
Meteoride
En asteroide under 1 m i diameter kaldes en meteoride. De har ikke den laginddeling, som store asteroider har.
Støv
Sten mindre end 2 mm kaldes interplanetarisk støv.
Meteor
Når en rumsten kommer ind i Jordens astmosfære, maser den luften sammen foran sig i så høj grad, at den selv og luften begynder at brænde. Det er selve lysskæret, der hedder en meteor eller et stjerneskud.
Ildkugle
Hvis meteorens lys er stærkere end lyset fra planeten Venus, kaldes det en ildkugle eller en bolide. De kan
sommetider lyse stærkere end Solen. Mange eksploderer, inden de rammer Jorden.
Meteorit
Hvis objektet overlever sin tur i atmosfæren og rammer Jorden, kaldes det en meteorit. De større asteroider kan man ikke gå ud at finde, for de fordamper ved den enorme energiudladning, de møder ned gennem atmosfæren.
