Der findes rubiner i Grønland, og man kan være heldig at finde dem, hvis man ved, hvilke geologiske spor, man skal kigge efter. Det kræver, at man ved, hvordan rubiner dannes, og det kan du lære her!
Med en kombination af held, tålmodighed og viden kan du finde rubiner i naturen i Grønland, og i artiklen her kan du få tips til hvordan.
Men hvordan dannes rubiner?
Det kan foregå på flere måder, fortæller geolog Majken Djurhuus Poulsen, som har skrevet sin ph.d.-afhandling om emnet på Københavns Universitet i samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS). Hun har studeret rubinforekomster i det sydøstlige Grønland, hvordan de ser ud, og hvordan de er dannet. Det har vi samlet i figuren herunder. Andre steder i verden kan der være andre geologiske processer inde over, så figuren er bare ét eksempel.
Helt overordnet set er princippet for rubindannelse dog altid det samme: Der sker en ophobning af aluminium et sted i undergrunden, og det leder til dannelse af mineralet aluminiumoxid (Al2O3) også kaldet korund. Med de rigtige forhold bliver korunden rød og klar, og så kaldes det en rubin. Hvis man er heldig, er de med tiden blevet blotlagt på overfladen, hvor vi kan se dem.
Vil du have alle detaljerne med, kan du finde Majken Djurhus Poulsens videnskabelige artikel ‘Controls on Corundum Formation: Metasomatism of Ultramafic Rock, Nattivit, South-East Greenland‘, som blev udgivet i Journal of Petrology i november 2024 (på engelsk).
Mød eksperten
Majken Djurhuus Poulsen er ph.d. i geologi ved Københavns Universitet, endda som den første grønlandske kvinde. Arbejder som geolog ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønlands (GEUS’) kontor i Nuuk i Afdeling for Kortlægning og Mineralske Råstoffer.
Majken, som er født og opvokset i Grønland, har altid været interesseret i sten og geologi. Hun er i særdeleshed fascineret af smykker og smykkesten, og derfor har hun gjort det til sin levevej at forske i blandt andet rubiner.
”Jeg har altid været sådan en, der gik på jagt efter flotte sten – helt siden barndommen. Når vi var ude at sejle, da jeg var barn, var jeg altid opmærksom på det, jeg så omkring mig. Jeg gik langs stranden og kiggede og var nysgerrig på alt,” siger Majken Djurhuus Poulsen.
Rubiner eller safirer?
Rubiner består af mineralet korund (Al2O3) med små mængder af andre grundstoffer blandet i. Hvilke, der er blandet i, bestemmer farven – og navnet – på stenen:
• Er korunden rød og klar, kategoriseres den som en rubin. Den røde farve stammer fra krom (Cr).
• Er den klar, men har en anden farve end rød, kaldes den en safir.
• En blå safir kaldes blot en safir, imens safirer i andre farver kaldes f.eks. gul safir, pink safir og grøn safir.
• Hvis korunden ikke er klar, er det ‘blot’ korund – uanset hvilken farve den har.
Mange flere smykkesten
Der findes mere end 50 forskellige slags smykkesten i Grønland ud over rubiner. Et eksempel er den flotte blå sodalit, der ses her t.v. både i poleret og upoleret tilstand.
Læs om dem alle i rapporten ‘Smykkesten fra Grønland i GEUS’ prøvesamlinger‘, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport 2020/50 af Martin Ghisler og Karsten Secher.
