Vulkanudbrud er en vigtig medspiller, når det gælder naturlige variationer i Jordens klima, og kan både gøre det varmere og koldere. Her får du et indblik i, hvordan det foregår.
Vulkaners opvarmende effekt
Sker over millioner af år. Vulkanisme indgår i det globale kulstofkredsløb, og når en vulkan går i udbrud, frigives der CO₂ fra dybtliggende geologiske lagre til atmosfæren og oceanerne. Det påvirker CO₂-koncentrationen disse steder og bidrager til drivhuseffekten (læs mere om den i Geoviden nr. 2/2024), der er med til at styre Jordens klima.
Grafik: Laacher See-vulkanudbruddet og effekten på klimaet, Felix Riede et al. 2019
Vulkaners nedkølende effekt
Sker nu og her, når særligt eksplosive vulkaner kaster store mængder svovlholdigt materiale ud i atmosfæren. Det kan i nogle tilfælde påvirke vejr og klima på regional og global skala, præcis som det skete ved Pinatubo-udbruddet i Filippinerne i 1991, som du kan læse om her. Denne nedkølende effekt afhænger især af to faktorer:
- Sammensætningen af partikler: Mængden af svovl (S) og andre svovlforbindelser er vigtig, fordi svovl omdannes til svovldioxid (SO₂) og svovlsyre (H₂SO₄). Svovlsyren danner aerosoler, (små luftbårne partikler eller dråber), og de kan sprede sig og forblive i stratosfæren i op til tre år. Aerosolerne spreder, absorberer og reflekterer Solens stråler og sender dermed en del af strålingen (det vil sige varmen), tilbage til verdensrummet. Altså har aerosolerne en betydelig indflydelse på, hvor meget af Solens indstråling (varme), der når Jordens overflade. Konsekvensen er en afkøling af klimaet ved jordoverfladen og i den nederste del af atmosfæren.
- Eksplosionens kraft: Hvis udbruddet er kraftigt nok, kan partiklerne nå helt ud i stratosfæren, som ligger 10-50 kilometer over os. I stratosfæren er der normalt ingen skyer eller regn, så partiklerne er længe om at blive vasket ud. Derfor kan de blive hængende deroppe i lang tid og nå vidt omkring.
Kilde: Eigil Kaas, Geologisk Nyt 2007