Ekspertniveau: Sådan påvirker et vulkanudbrud klimaet

Vulkanudbrud er en vigtig medspiller, når det gælder naturlige variationer i Jordens klima, og kan både gøre det varmere og koldere. Her får du et indblik i, hvordan det foregår.

Vulkaners opvarmende effekt

Sker over millioner af år. Vulkanisme indgår i det globale kulstofkredsløb, og når en vulkan går i udbrud, frigives der CO₂ fra dybtliggende geologiske lagre til atmosfæren og oceanerne. Det påvirker CO₂-koncentrationen disse steder og bidrager til drivhus­effekten (læs mere om den i Geoviden nr. 2/2024), der er med til at styre Jordens klima.

Figur 10: Vulkaners påvirkning af klimaet er beregnet ved at kombinere strålingsfysik og viden fra nyere satellitobservationer med mængden af svovlsyre i isborekerner fra flere steder på Jorden.
Grafik: Laacher See-vulkanudbruddet og effekten på klimaet, Felix Riede et al. 2019

Vulkaners nedkølende effekt

Sker nu og her, når særligt eksplosive vulkaner kaster store mængder svovlholdigt materiale ud i atmosfæren. Det kan i nogle tilfælde påvirke vejr og klima på regional og global skala, præcis som det skete ved Pinatubo-udbruddet i Filippinerne i 1991, som du kan læse om her. Denne nedkølende effekt afhænger især af to faktorer:

  • Sammensætningen af partikler: Mængden af svovl (S) og andre svovlforbindelser er vigtig, fordi svovl omdannes til svovldioxid (SO₂) og svovlsyre (H₂SO₄). Svovlsyren danner aerosoler, (små luftbårne partikler eller dråber), og de kan sprede sig og forblive i stratosfæren i op til tre år. Aerosolerne spreder, absorberer og reflekterer Solens stråler og sender dermed en del af strålingen (det vil sige varmen), tilbage til verdensrummet. Altså har aerosolerne en betydelig indflydelse på, hvor meget af Solens indstråling (varme), der når Jordens overflade. Konsekvensen er en afkøling af klimaet ved jordoverfladen og i den nederste del af atmosfæren.
  • Eksplosionens kraft: Hvis udbruddet er kraftigt nok, kan partiklerne nå helt ud i stratosfæren, som ligger 10-50 kilometer over os. I stratosfæren er der normalt ingen skyer eller regn, så partiklerne er længe om at blive vasket ud. Derfor kan de blive hængende deroppe i lang tid og nå vidt omkring.
Figur 11: Her vises estimerede variationer i strålingspåvirkning (W/m² = hvor mange watt, der rammer jordoverfladen per kvadratmeter) fra Solen (rød kurve) og fra vulkansk aktivitet (blå kurve) i perioden 1850-2004. Disse estimerede variationer benyttes typisk i klimamodeller, der simulerer klimaudviklingen i de seneste 150 år. Den store, men relativt kortvarige, afkølende effekt fra vulkanudbrud ses tydeligt ved de forskellige udbrud.
Kilde: Eigil Kaas, Geologisk Nyt 2007

Flere indlæg