Grønland omtales sommetider som en skatkiste af råstoffer, der bare venter på at blive gravet op. Der er rigtig nok blevet opdaget mange forskellige, kostbare råstoffer. Det er dog ikke ensbetydende med, at det kan betale sig at udvinde dem, fortæller råstofekspert.
Batterier, elbiler, mobiltelefoner, ledninger, vaskemaskiner, keramik, porcelæn, glas … Listen af ting i den moderne verden, der kræver en eller flere ingredienser fra den mineralske verden er lang og ser kun ud til at vokse. Vi kalder dem mineralske råstoffer. Det vil sige materialer – eller grundstoffer – der er udvundet fra jorden, som f.eks. metaller, salte og ler. Materialerne sidder dog typisk fast i klipper og bjerge som de kemiske forbindelser, man kalder mineraler. Så med andre ord: Hvis der er klipper og bjerge, kan der være mineralske råstoffer.
Klipper og bjerge er der mange af i Grønland, og derfor er der også potentiale for mange råstoffer. Men hvilke? Hvad kan de bruges til? Og hvor meget er der egentlig? Det ved råstofekspert Jakob Kløve Keiding. Han er chefkonsulent ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), og han svarer heldigvis gerne på vores spørgsmål. Han har selv været med til at kortlægge flere områder i Grønland med henblik på at finde nye mineralforekomster og følger nøje med i, hvad der bliver fundet hvor.
Mød eksperten
Jakob Kløve Keiding er råstofgeolog og chefkonsulent hos De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), hvor han arbejder med at indsamle og formidle viden om råstofforsyning. Her har han bl.a. været leder af det tidligere Videncenter for Mineralske Råstoffer og Materialer (MiMa).
Hvilke mineralske råstoffer findes der i Grønland?
”Der er mange forskellige råstoffer i Grønland, blandt andet metaller, industrimineraler og smykkesten. Potentialet er derfor meget bredt, men det er særligt de såkaldt kritiske råstoffer, som har påkaldt sig mest interesse i den seneste tid – ikke bare i Grønland, men globalt set. Kritiske råstoffer er de råstoffer, som har stor betydning for vores økonomi, og hvor der er en betydelig forsyningsrisiko. Altså en risiko for, at vi ikke kan skaffe den mængde, vi skal bruge, når vi skal bruge den. Det er for eksempel sjældne jordartsmetaller, platingruppe- metaller, titanium og grafit, som blandt andet er vigtige til fremstilling af elbiler, vindmøller, katalysatorer samt inden for rum- og luftfartsindustrien. Vores undersøgelse viser, at der i Grønland findes 23 (eller 22 afhængigt af, hvordan man kategoriserer dem, red.) af EU’s officielle liste med 34 kritiske råstoffer, så overordnet set er der et stort potentiale.”
Se kort over kritiske råstoffer i Grønland herunder (klik for visning i stor)
Hvorfor er der så mange mineralske råstoffer i Grønland?
”For det første er Grønland jo et stort land, over 40 gange større end Danmark. Alene i kraft af sin størrelse er der en statistisk sandsynlighed for rigdom på mineralske råstoffer, selv om størstedelen er dækket af is. Derudover – og vigtigere – har Grønland en lang og meget varieret geologisk udvikling. De ældste bjergarter er cirka 3,8 mia. år gamle, og mange forskellige geologiske miljøer er repræsenteret. De mange geologiske processer fører til en lang række forskellige typer af mineraldannelser og forskellige malmforekomster. Nogle af dem indeholder store koncentrationer og mængder af råstoffer, der er eftertragtede.”
Læs også: Grønlands geologi viser hele Jordens udvikling
Der er ingen aktive miner i Grønland (pr. juni 2025). Hvis der er så mange råstoffer, hvorfor udvindes de så ikke?
”Det står klart, at der findes mange forskellige typer af mineralske råstoffer rundtomkring i Grønland, men for flere af dem har vi kun begrænset viden om, hvor meget der egentlig er. Mange steder bygger vores viden på spredte prøver og enkeltfund, der kun antyder et muligt potentiale. I andre tilfælde er eksisterende ressourcevurderinger baseret på gamle estimater, som ikke lever op til nutidens standarder.
Desuden er det meget vigtigt at skelne mellem råstofressourcer og råstofreserver. Først når man har bekræftet, at det er praktisk og økonomisk muligt at udvinde råstofferne, kaldes det reserver. Analysen af, om en ressource kan blive til en reserve, står råstofefterforsknings- og mineselskaberne for. Minedrift har hidtil kun fundet sted få steder eller i en relativt beskeden skala i Grønland. Dette skyldes blandt andet, at Grønland står over for nogle specifikke udfordringer, f.eks. barske og isolerede arktiske forhold, mangel på infrastruktur og høje driftsomkostninger, som gør det bekosteligt at starte en produktion af råstoffer i Grønland.”
Hvis man ser på et kort over mineralforekomster i f.eks. Skandinavien og Grønland, så er der markant flere i Skandinavien (se figur herunder). Det afspejler, at der i vores nabolande er langt større kendskab til kvaliteten og udbredelsen af ressourcerne. Her taler man altså ofte om veldefinerede råstofressourcer, og ikke kun om mere udefinerede ‘mineralpotentialer’, som er tilfældet for en del af råstofferne i Grønland. Mange investorer vil derfor hellere satse på nye projekter i områder som for eksempel Skandinavien end i Grønland, som indebærer en større økonomisk usikkerhed.”
Er der også mineralske råstoffer under Indlandsisen, som man kan udvinde, efterhånden som den smelter?
”Det er der givetvis – men vi ved det faktisk ikke. Vi har kun et yderst begrænset kendskab til geologien under Indlandsisen, men undersøgelser indikerer, at de geologiske formationer, som er rige på råstoffer, også findes under Indlandsisen.
Afsmeltningen har jo været i gang i nogen tid, men har endnu ikke ført til nye påviste forekomster. Måske er den vigtigste effekt, at det bliver lettere at operere for efterforsknings- og mineselskaber i Grønland pga. mildere klima og mindre havis og snedække.
Læs også: Dengang Grønland var grøn
Den globale opvarmning, som får isen til at forsvinde, kan dog samtidig medføre, at permafrosten i de ikke-isdækkede områder også forsvinder. Det kan være et problem, da det vil gøre jorden sumpet og ustabil og vanskeliggøre minedrift og logistik. Plus at hvis du bevæger dig længere ind i landet, så er der tilsvarende længere ud til havet, hvor dine transportskibe kan lægge til.”
Læs temaet: Indlandsisen
Er det vigtigt for råstofforsyningen i fremtiden, at de grønlandske råstoffer udvindes?
”De råstoffer, der – måske – kan udvindes i Grønland, findes også mange andre steder. Grønland kan bidrage til forsyningen, men løser ikke råstofudfordringerne alene – hertil vil produktionen være alt for lille. Derudover kommer, at det ofte ikke er selve udvindingen af råstofferne, som skaber forsyningsproblemerne. Der er i langt højere grad mangel på kapacitet og steder, der kan forarbejde den rå malm (klippestykkerne med råstofferne i, red.), man udvinder, så det bliver til noget brugbart. Processen fra malm til metal, eller hvilken form råstoffet nu har, før det indgår i et produkt, er lang og kompliceret. Det skal typisk knuses, sorteres, opkoncentreres og oprenses, før det kan anvendes.
Læs også: Fra mine til magnet
Spredning af forsyningen af malmproduktionen kan dog i sig selv være væsentlig, så man er mindre sårbar for udsving og afhængighed af enkelte lande eller producenter. Her kan forsyning fra Grønland spille en rolle.”
Hvad er et mineralsk råstof?
I din hverdag bruger du mange forskellige materialer, der kaldes råstoffer. Råstofferne kan inddeles i kategorier, alt efter hvor de stammer fra:
Mineralske råstoffer som metaller, salte, sand, uran, ædelsten, ler.
Fossile råstoffer som olie, kul, gas, benzin.
Animalske råstoffer som kød, læder, fedtstof, fjer, uld, silke.
Plantebaserede råstoffer som grøntsager, træ, bambus, tang, gummi, kaffe, te.
Prøv selv: Se dig omkring og tænk over, hvilke af de fire slags råstoffer tingene i rummet består af. Hvad er der mest af? Og hvorfor er det mon netop de råstoffer, der er brugt? Er det rene råstoffer, eller er det en blanding?
