Tundralandskab

Da Grønland rent faktisk var grøn

Den enorme iskappe i Grønland har ikke altid ligget der, men er vokset frem i de seneste par millioner år i takt med en global afkøling.

For cirka 40 år siden i det allernordligste Grønland fandt en dansk og en svensk geolog et paradoks: et omkring 100 meter tykt sedimentlag, som indeholdt rester fra træer, insekter og andre livsformer, som overhovedet ikke burde befinde sig så højt mod nord.

Sedimentlaget, kaldet Kap København Formationen, blev dateret til at være omkring to millioner år gammelt. Derudfra kunne forskerne konkludere, at der dengang var et langt varmere klima, som modsat i dag tillod træer og rigt dyreliv at eksistere i Nordgrønland. Fund af hele træstammer i samme område har siden bekræftet forskerne i, at Grønland dengang ganske rigtigt var grøn (se herunder).

Kort over Grønland for to mio år siden med skove og heder
Kort over, hvordan Grønland formentlig kan have set ud for ca. to mio. år siden, da klimaet var væsentligt varmere og derfor tillod både løv- og nåletræer at vokse på store dele af øen. (Kort: GEUS).

Istidernes æra begynder

Grønland menes at have haft disse grønne perioder afbrudt af større eller mindre isdækker til for omkring 1,9 millioner år siden. For 2,6 millioner år siden begyndte det globale klima nemlig at blive koldere.

Det var dog først for de 1,9 millioner år siden, at gennemsnitstemperaturen var lav nok til, at sommerens afsmeltning af isen i gletsjerne ikke har kunnet få bugt med den mængde sne, der blev tilført hver vinter. Derfor begyndte de at vokse og til sidst nå sammen til én stor iskappe, som har ligget der siden – Indlandsisen.

Gennemsnitstemperaturudvikling i Grønland i de seneste 2,6 mio. år
Udviklingen i den globale gennemsnitstemperatur i kvartærtiden, altså de sidste 2,6 mio. år, hvor 0 er nutiden. Overgangen til kvartærtiden kendetegnes ved, at det globale klima gik fra stabilt og varmt til en lang afkøling, som siden har vist sig som over 20 skift mellem kolde perioder (istider) og varmere perioder (mellemistider). Temperaturkurven er lavet ved bl.a. at analysere iskerner fra polerne og sedimentkerner fra dybhavene, som indeholder spor fra tidligere tiders klima. (Figur: Geoviden)

Den gradvise nedkøling, der startede for 2,6 millioner år siden, blev starten på den periode, vi lever i nu, kaldet kvartærtiden. Udover faldende globale temperaturer er perioden også kendetegnet ved, at klimaet har skiftet mellem kolde og varme perioder med en relativt jævn rytme (se figur herover). Perioder, der også kaldes istider og mellemistider, hvoraf vi nu lever i den sidste slags.

Læs også: Landskaber i flydende overgang

Det betyder, at selvom Indlandsisen har ligget der i 1,9 millioner år, har dens størrelse varieret i takt med de kolde og varme perioder. For eksempel i den seneste istid, der sluttede for omkring 11.500 år siden. En istid kendt som Weichsel-istiden, og som startede for 115.000 år siden.

fordeling af is under sidste istids maksimum udbredelse
Under isens største udbredelse i sidste istid var store dele af den nordlige halvkugles landjord dækket af tyk is.

Her blev det i perioder så koldt, at Indlandsisen voksede ud over Grønlands kyst og voksede sammen med den iskappe, der spredte sig henover Canada (Den Laurentiske Iskappe). Også Nordeuropa og dele af Rusland blev i den periode dækket af en iskappe, kendt som Den Fennoskandiske Iskappe. I en lang periode var en stor del af den nordlige halvkugle altså dækket af is. Af de tre iskapper er det dog kun Indlandsisen, der har overlevet den nuværende mellemistid.

Flere indlæg
Ekspert grafik
Læs mere

Mød eksperterne

Her kan du læse kort om de eksperter, der udtaler sig direkte i artikler eller video til dette…