En tydelig åre løber gennem bjerget på Agricolas 500 år gamle træsnit.

Kort om kort

Vi laver kort, fordi kort kan give os overblik over opbygningen af verden omkring os og indblik i lokale og globale sammenhænge. Geologiske kortlægninger startede med jagten på råstoffer, men har siden – via mange menneskers hårde arbejde – afsløret selve Jordens opbygning og livets historie.

Verdens første kort

Verdens første kort fra Egypten

Verdens første geologiske kort… hvis man da kan kalde det det, menes at være et kort over forskellige bjerg­arter, guldforekomster og miner i Egypten tegnet for over 3000 år siden. Kortet blev formentlig bestilt af kong Ramses den 4. til overblik over ressourcerne i en særlig floddal kaldet Wadi Hammamat. Det er det første kendte kort med forskellige bjergarter, der er vist separat med forskellige farver og mønstre. Kortet er cirka to meter langt og udstillet på et museum i Italien.

1556

En tydelig åre løber gennem bjerget på Agricolas 500 år gamle træsnit.
En tydelig åre løber gennem bjerget på Agricolas 500 år gamle træsnit.

Aha! Jorden har årer
Næste kendte skridt mod moderne geologiske kort blev angiveligt taget i 1500-tallet af tyskeren Georgius Agricola. Han var mineingeniør og skrev bogen ‘De Re Metallica’ om metaller og mineralers fordeling i jordskorpen, blandt andet med detaljerede tegninger af, hvordan de kan ses som årer, der løber igennem en helt anden type klippe.

1684

Martin Lister Knight
Fysiker Martin Lister

Hænger det hele sammen?
Små hundrede år efter Agricolas tegninger blev udgivet, skrev den engelske fysiker Martin Lister til Storbritanniens videnskabelige organisation, Royal Society, med en ny idé: at lave landkort med optegnelser af forskellige ‘jordtyper’ og deres grænser mellem hinanden. På den måde ville der muligvis dukke en større indsigt i landets og Jordens opbygning op,“end man på nogen mulig måde selv ville kunne forudse. Hvilket ville gøre så stort et arbejde smerten værd”. Der skulle dog gå over 100 år, før nogen rent faktisk gjorde det.

Tæt på kæmpe opdagelse!
Martin Lister var blandt andet anderkendt ekspert i sneglehuse og skaller og var uhyre tæt på at regne ud, at de fossiler af sneglehuse, han fandt, faktisk var forfædre til de nulevende arter. Det var en erkend­else, som fik kæmpe betydning cirka 150 år senere, da William Smith (omtales på side 5) fandt ud af netop det i forbindelse med sit arbejde med at lave et geologisk kort over England.

1717

Figur over jordlag

Fortsætter lagene under jorden?
33 år senere lavede den italienske grev Luigi Ferdinando Marsili et kort over Bolognas forekomster af gipsmineral. Han tegnede de kendte gipsforekomster op og forbandt de forskellige områder med hinanden med grå farve for at indikere, at de muligvis hang sammen under jorden. Det var dog voldsomt kontroversielt, da det ikke uden videre kunne bevises. De fleste tænkte stadig på mineralforekomster som isolerede og lidt tilfældige.

1757

Geologi findes også under vand
Senere i århundredet tegnede en ukendt ophavsmand et kort over den tyske ø Helgoland med tydelige grænser mellem bjerg­arterne kridt, kalk, sandsten og kul. Ikke bare på land – grænserne fortsatte ud i havet og indikerede altså, at de geologiske lag også fandtes til havs.

1809

Første landsdækkende kort William Maclure
William Maclure

Første landsdækkende kort
William Maclure var en amerikansk/skotsk geolog, der kortlagde USA’s geologi ene mand (!). Det gjorde han via mindst 50 ture frem og tilbage over landet, hvis vestlige grænse dengang gik fra omkring det nuværende Montana ned til Louisiana (altså et område meget mindre end nutidens USA). Det er det første kendte geologiske kort over et helt land.

1815

Tværsnit af, hvordan de forskellige geologiske lag fordeler sig fra nordvest til sydøst, og hvor højt de ligger i forhold til hinanden.
William Smith – ‘Geologiens far’

Det store gennembrud!
Ganske kort efter blev der udgivet et kort, som geologer i dag nærmest sover med under hovedpuden. Nemlig kortet over Storbritanniens geologi fra 1815 udarbejdet af William Smith, der i dag er kendt som ‘geologiens far’. Kortet (t.v.) byggede på helt nye principper, som stadig bruges i dag, nemlig at Jorden er inddelt i lag, der er dannet i forskellige tider. På den måde viser de selve Jordens udvikling i tid, hvilket også blev understreget af lagenes indhold af fossiler, der også viste sig at ændre sig på tværs af forskellige lag – nogle arter uddøde, mens andre udviklede sig til nye. Hvis den samme bjergart indeholdt samme fossiltyper på to forskellige kontinenter, så var de nok cirka lige gamle, konkluderede han. Den idé gjorde, at man pludselig kunne få geologien over hele Jorden til at hænge sammen og lave en slags ‘dagbog’ over både Jordens og livets udvikling – noget, geologer arbejder videre på den dag i dag.

Læs Artiklen: ‘Datering af fossiler er nøglen til Jordens dagbog’ i Geoviden nr. 2, 2020 på geoviden.dk

Darwin

Darwin kiggede med
Charles Darwin brugte William Smiths nye principper om forskellige fossiler i de geologiske lag til at regne ud, at arter udvikler sig gennem evolution.

Er alt så kortlagt nu? Nej…

I dag anvendes geologisk kortlægning i hele verden, men det betyder langtfra, at alt er kortlagt. Der er meget stor forskel på, hvor detaljeret man har undersøgt områderne på kortene. Derfor kan store områder sagtens være geologens bedste gæt, baseret på hvad hun har målt andre steder. Og ved at undersøge området nærmere, kan man lave endnu mere detaljerede kort. Også kortenes skalaer er meget forskellige, da man nogle gange har brug for at zoome ud og have et stort overblik, andre gange er der brug for at zoome ind og kunne se mange detaljer.

I de hvide områder i Jylland mangler forskerne stadig at tage prøver, så jordartskortet er ikke helt færdigt endnu. Alligevel er det løbende blevet udgivet og findes også i en ældre udgave i størrelsesforholdet 1:200.000. Den nyeste version i 1:25.000 er altså otte gange mere detaljeret end den gamle og dermed anvendelig til endnu flere formål. Man kan sige, at Danmark på den måde bliver inddelt i otte gange så mange pixels. På europakortet øverst har Danmark kun én pixel.

Det nye, ultrapræcise jordartskort er et kæmpe arbejde at lave – læs, hvordan man gør, på de følgende link.

Flere indlæg
datakube
Læs mere

En kube med data

Når man tager det, der kaldes hyperspektrale fotos (som forskeren Sara Salehi arbejder med), får man en hel…