Vulkaner skaber sommetider problemer, men gør os også store tjenester. For hvor der er vulkaner, er der typisk også varme og røre i undergrunden, som til sammen skaber guldårer og andre dyrebare forekomster, som samfundet nyder godt af.
Når oceanbunden skubbes ned under et kontinent, kan opsmeltningen i sammenspil med grundvandets bevægelser medføre, at der opkoncentreres metaller i undergrunden ovenfor (Figur: GEUS)
En stor del af de metaller, som det moderne samfund er afhængig af, er dannet i vulkanske områder. For eksempel kobber, der for eksempel bruges til ledninger. Man finder ofte store kobberforekomster i subduktionszoner som på figuren herover, hvor én tektonisk plade skubbes ned under en anden. (Læs mere om subduktionszoner.)
Kobberformationer, altså områder i undergrunden med høj koncentration af kobber, dannes kort sagt på grund af varmt grundvand. Undergrunden indeholder nemlig vand, som varmes op af de magmatiske processer forbundet med opsmeltningen af den plade, der skydes ind under den anden i subduktionszonen.
Varmen får grundvandet til at bevæge sig. Når det varme vand strømmer gennem de forskellige bjergarter i undergrunden, kan det under de rette forhold skylle store mængder opløst kobber og andre metaller med sig. Det strømmende vand kan transportere de opløste metaller over store afstande.
Når vandet møder koldere omgivelser, eller andre kemiske forhold, kan de opløste metaller udfælde sig som mineraler og blive siddende. Det kan føre til koncentrationer af kobber, guld og andre metaller, som det kan betale sig at bryde i miner.
Dette er et redigeret uddrag fra Geoviden-artiklen ’Vulkanernes rigdomme’fra Geoviden nr. 4, 2007, af Henrik Stendal, forhenværende seniorforsker i GEUS.
Læs mere om dannelse af råstof-koncentrationer i undergrunden i Geoviden nr. 4, 2012 ‘Mineralske råstoffer’.