Geolog i NGO: “Jeg spørger ikke længere så meget om lov”

Selvom han egentlig skulle være maskiningeniør, har Walter Brüsch nu brugt over 40 år på at passe på grund- og drikkevand. I en alder, hvor andre ville være gået på pension, blev han professionel NGO-aktivist med et pludseligt skifte fra den statslige forskningsinstitution GEUS til Danmarks Naturfredningsforening.

Som ung fik geolog Walter Brüsch en islandsk pande­kagepande af en svigerinde med forbindelser til den nordatlantiske vulkanø. Nu er panden en del af Walters kamp for det, han omtaler som giftfrit drikkevand. En kamp, han i de seneste seks år har udkæmpet som politisk rådgiver for Danmarks Naturfredningsforening (DN).

”Det tager to minutter at bage en pandekage, og i vente­tiden beder jeg folk om at love, at de vil kræve rent drikkevand,” siger han.

Faktisk kom ideen til pandekagerne fra en politiker, der delte pølser ud til Folkemødet på Bornholm og dermed kom i snak med folk, og Walter er ikke for fin til at kopiere det gode gamle trick med et kulinarisk indslag som smøremiddel til en politisk mission. Han er nemlig færdig med at gøre tingene på ‘den rigtige måde’. Nu går han efter det, som han tror har effekt.

”I dag er mit barnebarn 2 år, 7 måneder og 19 dage. Det grundvand, der dannes nu, bliver vores drikkevand om 30-50 år, og når hun får børn, skal der være rent vand i vandhanerne igen – det skal ikke være fuldt af sprøjtegifte. Det er sådan, jeg arbejder. Jeg spørger ikke længere så meget om lov til ting.”

Læs mere: Geovidens tema om grundvand

For vred til pension

Indignationen over drikkevandets tilstand er ikke en nyfunden mærkesag, men noget, der har vokset sig større og tiltagende opmærksomhedskrævende gennem Walters lange karriere som geolog og periodevist grundvandsfaglig chef (kaldet statsgeolog) hos De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS). Gennem sit arbejde dér har Walter været med til at udgive årlige rapporter med målinger af pesticidrester i grundvandet. Han var en stor drivkraft i overvågningen af grundvandets pesticidindhold, både Den Nationale Grundvandsovervågning (kaldet GRUMO) i 1989 og især Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP), som startede i 1999.

”Jeg kunne se på målingerne, at det bare blev værre gennem årene, men jeg følte, at det var svært for alvor at rykke ved noget i mit daværende job i GEUS. I kraft af mit arbejde dér kunne jeg jo se målingerne af vandprøver og skrive de her rapporter og aflevere dem til myndighederne, men ikke så meget andet. Det begyndte at gå mig på.”

Siden han startede hos DN i 2016, har han lavet sine egne udtræk af GEUS’ offentlige grundvandsdata og vandværkers indberetninger, som senest viste tilstedeværelse af pesticid­rester i 51 procent af drikkevandsboringerne. Et tal, der ifølge Walters egne beregninger er fordoblet siden 2016.

Han fremhæver, at han er stolt af sine over 35 år i GEUS med mange spændende projekter og gode kolleger. Og især er han stolt af arbejdet med VAP og GRUMO. Dog kalder han det et lykketræf, at han pludselig blev tilbudt et job som faglig rådgiver i DN.

”Jeg spurgte min kone, hvad hun ville sige til jobskiftet – og lønnedgangen – og hun sagde, at jeg var ved at blive lidt træt og sur, og at hun syntes, jeg skulle prøve noget nyt, lave noget helt andet, selvom jeg egentlig var halvt på vej på pension. Det har jeg ikke fortrudt et eneste sekund siden.”

Hvad er VAP?
VAP står for ‘Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand’. Formålet med VAP-projektet er at undersøge, om man kan genfinde pesticider og/eller deres nedbrydningsprodukter i grundvandet i koncentration­er over grænseværdierne under VAP-markerne. De seks forsøgsmarker i VAP-projektet er udvalgt ud fra, at de tilsammen repræsenterer de jordbundsforhold, som man kan finde i Danmark.
Man dyrker afgrøder og anvender pesticider efter gældende regulering på forsøgsmarkerne. Resultaterne udgives i en årlig rapport, som myndighederne kan bruge, når de skal regulere pesticidforbruget i Danmark.

Accepter venligst statistikker, markedsføring cookies for at se denne video.

Grusgrave, medier og radioaktivt affald

Walters typiske arbejdsuge i DN er præget af at svare på spørgsmål om grundvand og drikkevand fra borgere, kommuner, firmaer, medier og mange andre. Så regner han på det ved hjælp af de gammelkendte grundvandsdata fra GEUS’ database kaldet Jupiter kombineret med sine fire årtiers erfaring med grundvands­geologi og giver en vurdering af konsekvenserne af et nyt lovforslag, et byggeprojekt osv. Han skriver en masse udkast til høringssvar til DN’s lokale afdelinger rundt om i landet, og han skriver notater til Miljøstyrelsen om nye forhold i grundvandet, som han og DN mener, der skal gøres noget ved. Walter går til møder i borger­grupper, skriver debatindlæg og holder oplæg på skoler og biblioteker. Han opsøger kort sagt alle muligheder for at påvirke både den landsdækkende og lokale regulering af pesticidbrug, vandindvinding osv.

Det bliver til mange samtaler med en hel masse mennesker, som ofte er lige så engagerede, som han selv er. Det giver ham energi. Især fordi hans geologiske ekspertviden gør en forskel for mange af dem, som han taler med, og som måske ikke ellers var opmærksomme på de geologiske faktorer.

I sidste uge skrev han for eksempel et høringssvar om et område i en gammel grusgrav, der efter udgravningen skulle opdyrkes. Grundvandsgeologer ved, ifølge Walter, at når man i sådan en grusgrav har fjernet alle de naturlige, øvre jordlag (rodzonen), er der større sandsynlighed for, at pesticider og andre stoffer går i grund­vandet. For normalt vil rodzonens bakterier og svampe nedbryde stofferne. Derfor lød hans anbefaling på, at området lades være, så der i stedet kan udvikle sig et nyt økosystem i den tørre del af grusgraven, som kan give sjældne arter et nyt sted at være.

Læs også: Geologiske lag leder grundvandet på vej

”Der er jo ikke for meget af den slags natur i forvejen,” konstaterer han tørt.

Grundvandet er en vigtig faktor i mange forskellige sammenhænge, og derfor kan overskrifterne på Walters arbejdsdage også være ret forskellige.

”Der er altid nye folk, der har brug for at vide noget om grundvand, så mine dage er meget forskellige. Det er fedt. Jeg deltager med viden om grundvand og drikkevand i forskellige udvalg og i en gruppe, der kigger på muligheder for underjordisk lagring af Danmarks radioaktive affald.”

Læs mere: Geoviden-tema om Danmarks radioaktive affald (2011)

Geolog frem for seniorrådgiver

Da Walter Brüsch efter eget udsagn jo egentlig skulle være på pension nu, arbejder han to dage om ugen som rådgiver i DN, og resten af ugen bruger han sammen med sit barnebarn og sin familie og på frivilligt arbejde. For han kan ikke rigtigt lade være og kom for eksempel til at sidde til klokken 22 den foregående aften for at skrive et høringssvar. Missionen om helt rent drikkevand til oldebørnene er svær at slå til og fra, og at arbejde færre dage om ugen er derfor både et privilegium og virkelig hårdt, fortæller han:

”Jeg når aldrig det, jeg føler, jeg skal. Det irriterer mig, men jeg er bare nødt til at prioritere min tid benhårdt. Det kan være meget svært, da jeg virkelig, virkelig, virkelig er en kontrol­freak, når det gælder data og information – jeg bruger meget tid på at tjekke og gennemgå alt.”

Der ligger en stor faglig stolthed bag alt, hvad Walter gør og udtaler sig om, fortæller han. Når folk har spurgt til hans arbejdstitel, har han altid svaret ‘geolog’ i stedet for seniorrådgiver eller andre titler, der gennem tiden i GEUS ellers har været hans.

”Det der ‘senilrådgiver dit og dat’ synes jeg er noget pjat. Jeg er først og fremmest geolog, og det er jeg stolt af. Det er vigtigt, at vi geologer reklamerer for vores fag.”

Skulle have været maskiningeniør

Walter Brüschs far havde en maskinfabrik, og planen var, at der skulle Walter også arbejde. Derfor startede han på maskin­ingeniøruddannelsen, men droppede ud. Det interesserede ham ikke. Det gjorde til gengæld geologien, og det havde den gjort, siden han var barn. Her blev en sten i haven med nogle mystiske ridser starten på hans interesse og karriere. Han ville vide, hvor ridserne kom fra, og derfor sparede han sammen til bogen ‘Sten i farver’.

”Jeg kan tydeligt huske fornemmelsen, da jeg fandt ud af, at det var en Nexø-sandsten med skure­striber fra en gletsjer. Dér startede det,” siger han.

Læs også: Landskaber i flydende overgang

Geologi og kærlighed

Glæden ved geologien og det at kunne forstå både de helt store og helt små sammenhænge i omgivelserne fylder meget hos Walter Brüsch.

”Geologi er så vigtigt, og det er et fantastisk felt. Man kan få kæmpe indflydelse i samfundet med en uddannelse i geologi, for du kan alt med det fag,” siger han.

Han startede selv på geologistudiet ved Københavns Universitet for snart 50 år siden og kunne hurtigt mærke, at det her var lige præcis det, han skulle.

”Det var til trods for, at der dengang var nogle virkelig elendige undervisere, som nok aktivt forsøgte at skræmme os væk. Især de unge kvinder. Men jeg blev hængende, fordi jeg syntes, det var så spændende – en helt ny verden åbnede sig for mig,” husker han.

Derfor holder han stadig foredrag på skoler og andre steder om, hvor fedt det er at arbejde med geologi, i håb om at give sin glæde ved faget videre til unge mennesker.

”Jeg fortæller ofte, at jeg har to oplæg med, de må vælge mellem: et, der hedder ‘Drikkevand og pesticider’, og et, der hedder ‘Geologi og kærlighed’. De vælger som regel det sidste, og så fortæller jeg stadig om forurening, men også om, hvor meget man kommer til at elske sit fag, og at man ikke kan lade være med at ville noget med det. Det er jo det, det hele går ud på. At ville noget.”

Efter hans opfattelse er det derfor en misforstået karrieremålestok at være dygtig til sit arbejde. I hvert fald som det primære fokus.

”Jeg går på arbejde, og har altid gjort det, fordi jeg føler, at jeg i kraft af min viden har et ansvar for at gøre tingene bedre, at tage ansvar og sige: ‘Hvad kan jeg gøre for at redde grundvandet?’ og så gå efter det.”

Tre ting Walter er særlig stolt af:

• “Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP) er jeg meget stolt af, og at det stadig kører. Det er meget vigtigt, at det bliver ved, og at politikerne lytter til resultaterne.”
• “Jeg opdagede, at der lever små krebsdyr i grundvandsmagasinerne – noget, som alle ellers troede var umuligt i Danmark, og som folk først grinede af. Men så kom de frem på en videooptagelse fra en boring, og så blev der stille. (De kommer ikke med i drikkevandet, red.)”
• “At have været meget aktiv med oplæg og foredrag – simpelthen at dele min viden med så mange som muligt. Det har jeg altid prioriteret højt, også når det var svært, og det er jeg stolt af.”

Walters råd til den unge Walter
” Bliv geolog, eller vælg præcis det der interesserer dig mest. Så kan du vælge din vej på et senere tidspunkt i din karriere. Uddannelsen er ikke et endegyldigt valg.”