… og få overblik over, hvordan CO2-lagring foregår, og bliv lidt klogere på de to bjergarter, som gør det muligt at opbevare gasarter i undergrunden.
Med Geovidens grafik kan du følge CO2’ens vej fra den bliver indfanget fra f.eks. fabrik til endestationen, som ligger mindst 800 meter under jordens overflade.
Klik på billedet for at forstørre det.
To slags sten sørger for sikker lagring
PORØS SANDSTEN
Sandstenen i Danmarks dybe undergrund stammer fra løst sand, kaldet sediment, der for mange millioner år siden blev aflejret på Jordens overflade. Med tiden sank sandet sammen og blev bragt ned i undergrunden, mens det undervejs blev udsat for stigende tryk og temperaturer. Det løse sand blev trykket sammen, og der skete en opløsning af mineraler og cementering – og det løse sand blev til en sandsten. Sandstens porøsitet (dvs. forholdet mellem mineralkorn og hulrum i bjergarten) afhænger af flere faktorer, blandt andet:
Hvor dybt sandstenene er bragt ned i undergrunden
Sandets oprindelige kornstørrelse og mineralogi (ofte med kvarts og feldspat som de dominerende mineraler)
Bliv endnu klogere på sandsten i artiklen ‘Mød en bjergart med god plads’.
SOLID LERSTEN
Lersten er en bjergart, som hovedsageligt består af finkornede lermineraler. De ligger i en tætpakket struktur, der gør det meget svært for væske eller gas at trænge igennem stenen.
