Når man lagrer CO2 i undergrunden, er det et krav fra de danske myndigheder, at fagfolk monitorerer området både før, under og efter, at CO2’en er blevet pumpet ned. Det vil sige, at der laves en løbende overvågning, og da et CO2-lager altid vil være på mindst 800 meters dybde, foregår monitoreringen både dybt nede i undergrunden og nær jordoverfladen.
For at være sikker på, at man får lavet monitoreringen godt nok, kombinerer man forskellige metoder (som vist her på siden), og man vil blandt andet holde øje med grundvand og eventuelle bittesmå terrænbevægelser i området. Man måler også tryk, temperatur og CO2-koncentration i de brønde, der leder ned til selve CO2-lageret.
Efter CO2-lageret er taget i brug, er den løbende monitorering vigtig for at vide, præcis hvor i lageret CO2’en befinder sig, og for at dokumentere, at der ikke sker udslip.
Nedenfor kan du få et indblik i, hvilke metoder der bruges til at monitorere et CO2-lager og øge sikkerheden.
Sådan foregår monitoreringen af et CO2-lager
1. REMOTE SENSING
Registrering af noget på afstand, f.eks. ved hjælp af optagelser fra satellit, fly eller drone. Optagelserne kan være optiske billeder eller andre typer målinger, som f.eks. registrerer bevægelser i terrænet.
2. SEISMISKE UNDERSØGELSER
Trykbølger, der sendes ned i undergrunden fra f.eks. en lastbil, som kan udsende vibrationer. Bruges til at kortlægge undergrundens strukturer, lidt ligesom en ultralydsscanning i megaformat. Læs mere om seismiske undersøgelser på side 14.
3. GPS
Målinger af bevægelser i terrænet. Der, hvor GPS-stationen er installeret, får man data, der viser, nøjagtigt hvordan terrænet eventuelt bevæger sig. Overfladen kan f.eks. hæve sig nogle få millimeter på grund af trykændringerne i dybden.
4. MÅLINGER AF SEISMICITET
Trykændringer i undergrunden i forbindelse med nedpumpning af CO₂ kan føre til øget aktivitet af små jordskælv. Et netværk af fintfølende seismografer kan sikre, at utilsigtede rystelser opdages tidligt, inden der måtte opstå sikkerhedsproblemer med lageret.
5. MONITORERING AF GRUNDVAND OG OVERFLADEVAND
Målinger af sporstoffer blandt andet i grundvand og overfladevand kan registrere, om der sker lækage af CO₂, som når op nær overfladen.
6. GEOFYSISKE MÅLINGER
Forskellige typer målinger i de brønde, som er boret i forbindelse med, at CO₂-lagret er etableret. Målingerne kan f.eks. registrere seismiske hastigheder, borehulslogs (oversigt over undergrundens sammensætning i en specifik prøveboring), tryk, temperatur og CO₂-koncentration.
