Det er ingen grund til at være betænkelig over for lagring af CO2 i undergrunden, vurderer statsgeolog Lars Henrik Nielsen, som selv har forsket i CO2-lagring i mange år. Her svarer han på otte spørgsmål fra Djævelens advokat om den teknologi, som nogen mener blot udskyder klimaproblemet.
Er Carbon Capture and Storage (CCS) en løsning på klimakrisen?
”Det er en del af løsningen, og en af de mest effektive vi har i værktøjskassen her og nu. Det korte og det lange er jo, at den her CO2, som skaber den globale opvarmning og klimaforandringer, stammer fra undergrunden, hvor den var bundet i fossile brændsler. Nu har vi fundet ud af, at det belaster klimaet, at vi hiver så meget af det op og brænder det af på kort tid. Hvis vi skal modvirke de menneskeskabte klimaforandringer er vi nødt til at få fjernet en stor del af det fossile kulstof fra atmosfæren og sende det tilbage, hvor vi fandt det – i undergrunden.”
Kan man lagre al den CO2, verdenssamfundet udleder?
”Teoretisk set: ja. I og med at vi har hevet CO2 ’en op fra undergrunden i form af olie, kul og gas, må der jo være plads til at komme den derned igen. Det viser alle udregninger også. Rent praktisk vil det dog kun være CO2 fra store CO2-kilder som industri og energiproduktion, det kan lade sig gøre at samle op. Processen med at fange og lagre CO2 kræver en opstilling af pumper, rør osv., som ikke giver mening at sætte op på hvert gadehjørne, på personbiler osv. Det er også ved at fokusere på de største kilder, at man får langt den største klimaeffekt.”
” Det er et faktum, at vi ikke bliver fri for olie, kul og gas i morgen.”
Lars Henrik Nielsen
Kan man være sikker på, at CO2’en bliver i undergrunden?
”Ja, det kan man. Igen kan man fremhæve CO2’s fortid som olie, kul og gas. Alle de fossile brændsler har ligget i undergrunden i millioner af år. Faktisk findes de kun, fordi de har ligget isoleret i jorden og er blevet udsat for tryk og varme så længe, som de er. De fossile brændslers eksistens beviser, at undergrunden kan opbevare CO2 i millioner af år. Desuden er der detaljerede specifikationer og krav fra bl.a. EU om, at man på forhånd laver en lang række målinger, analyser og beregninger af geologien i undergrunden, så man finder det sted, der egner sig allerbedst til at lagre CO2 uden, at det kan slippe op igen.”
Er det farligt, hvis CO2‘en siver op til overfladen igen?
”Nej. Skulle der ske udsivninger, er det værste sådan set, at CO2‘en igen medvirker til klimaforandringer. Sker der en stor og brat udsivning til en lavning i terrænet, kan det fortrænge ilten, hvilket kan medføre kvælning for dyr eller mennesker, der opholder sig lige netop der. Det er dog et ekstremt usandsynligt scenarium, både fordi store udslip af CO2 ville være usandsynlige i sig selv, fordi opstigningen fra undergrunden vil ske meget langsomt gennem små porerum eller sprækker, men også fordi man hurtigt ville kunne måle, at der var en læk og få den lukket. Der skal nemlig også foregå overvågning af lageret både under og efter nedpumpningen.
Der er veldefinerede afværgeforanstaltninger, der kan tages i brug, hvis det usandsynlige skulle ske. Sidst men ikke mindst ville en stor mængde CO2 lynhurtigt blive spredt af vinden. Mange steder i verden siver der CO2 op fra undergrunden hele tiden på grund af vulkansk aktivitet uden at man gør noget stort nummer ud af det.”
Kan store mængder CO2 samlet på ét sted skade undergrunden på nogen måde?
”Potentielt ja, men i praksis nej. For at pumpe CO2 ned i reservoiret er man nødt til at gøre det under tryk. Der er højt tryk i den dybe undergrund, og hvis man skal have fordelt CO2’en ud i jorden, skal trykket i røret altså være højere end omgivelserne.
Er det for højt, kan der komme sprækker i bjergarten. Inden man vælger et sted at etablere et CO2-lager vil man altid beregne bjergartens brudstyrke på forhånd. Det vil sige det tryk, der skal til, for at stenen sprækker. Er brudstyrken for lille, laver man ikke lageret og finder et sted med en højere brudstyrke, der er væsentligt højere end det tryk, der er nødvendigt for at pumpe CO2 ned. Det er vedtaget ved lov sammen med en lang række andre sikkerhedskrav og alt dette skal være dokumenteret, før der overhovedet udstedes tilladelse til at lave et CO2-lager.”
Kan man risikere, at CO2’en siver ind i vores grundvand og dermed drikkevand? Og kan det være farligt?
”Hvis der siver CO2 ind i grundvandet, bliver det til slatten danskvand, og det er i hvert fald ikke farligt. Det er dog ikke sandsynligt, da de geologiske formationer, man bruger til CO2-lagring ligger langt dybere end dem, vi indvinder grundvand fra. De lag er desuden fulde af saltvand, så det ville aldrig være relevant at bruge dem som kilde til drikkevand. Brøndene fører ganske vist nogle steder CO2 igennem nogle grundvandsmagasiner, men boringen er foret og isoleret med op til flere forskellige lag, der sikrer, at intet siver hverken ind eller ud. Skulle der ske en uventet lækage, opdager man det lynhurtigt, da røret også er udstyret med en masse målesystemer, der overvåger nedpumpningsprocessen.”
Hvad bliver der af alt det vand, som CO2’en fortrænger i undergrunden?
”En del af CO2’en opløses i vandet, så der både er plads til CO2 og vand i porerummene. Med tiden sker det for en stor del af CO2’en. Resten af vandet fordeler sig lige så stille videre ud i undergrunden, som er så enorm stor, at der er rigelig plads til lidt ekstra vand. Det er jo ikke et lukket rum, man pumper CO2’en ned i, kun opadtil i det område, reservoiret ligger. Vandet kan strømme både nedad og ud til siderne og fordele sig videre ud i andre lag. Så vi kommer ikke til at se noget til det på overfladen.”
Kritiske røster mener, at CCS bare er en smart finte fra industrien, der gør det legitimt at fortsætte ‘business as usual’ med fossile brændsler i stedet for at finde på grønne løsninger. Hvad siger du til den påstand?
”Jeg siger, at det ikke er til diskussion, at vi er nødt til at fjerne noget af al den CO2 fra atmosfæren, som vi har sendt derop. Det har talrige rapporter slået fast, bl.a. FN’s klimapanel IPCC. Det er rigtigt, at man ved at sende CO2 ned i et gammelt olie-gas reservoir kan få mere olie ud af det, end man ellers ville kunne. Men det er ikke et argument for at lade være. Det er et faktum, at vi ikke bliver fri for olie, kul og gas i morgen. Eller i overmorgen. Det kommer til at tage år og realistisk set mange år. Så hvis vi skal have en chance for at modvirke klimaforandringerne, skal vi i gang med at fjerne CO2 fra atmosfæren nu.
Mød eksperten
Lars Henrik Nielsen
Statsgeolog (chef) i Afdeling for Stratigrafi, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
