Denne gang handler Geoviden om kortlægning. For hvorfor kan vi blive ved med at lave nye kort over den samme Jord, og hvordan foregår det egentlig?
Et tema om kortlægning i geovidenskab er egentlig ret skørt. Ligesom det ville være at lave et tema om kroppen i et magasin for læger. Det er et emne så grundlæggende for geovidenskab, at en fyldestgørende beskrivelse af alle de måder, der kortlægges på, ville fylde flere tykke bøger. Denne udgivelse har kun få sider at gøre godt med – men vi giver det et skud!
I det magasin, du lige nu sidder med i hånden, vil vi gerne tegne et overordnet portræt af geovidenskabelig kortlægning gennem tiderne. Meget overordnet set kan al kortlægning siges at være en indsamling af viden om et særligt område, hvorefter resultaterne bearbejdes og formidles visuelt. Med kort – hvad end de viser havbundens geologiske sammensætning, udbredelsen af plantearter eller en bjergkædes højdekurver – bliver vi i stand til at se og forstå sammenhænge, der ellers kan være svære at få øje på eller ligefrem usynlige. Derfor er kortlægningens kunst værd at kigge nærmere på.
Læs f.eks. om, hvordan man med simple metalspyd igennem 135 år har travet Danmark rundt for at kortlægge, præcis hvad landets øverste lag er lavet af. Eller hvordan et særligt kamera afslører dyrebare mineraler i grønlandske fjeldsider, og hypermoderne kunstig intelligens koblet med gammeldags ‘manpower’ kan kortlægge træerne i et helt land.
Også en gammel knark fra 1800-tallet sniger sig ind på siderne, nemlig multividenskabsmanden Alexander von Humboldt. Han var en af de første til virkelig at udnytte kortenes kraft til at formidle sine opdagelser om naturen til den brede befolkning – for eksempel Jordens klimabælter, som Humboldt hev ned fra himlen og fik tegnet, så alle kunne se og forstå dem.
Husk, at du også kan læse alle artikler fra dette og tidligere temaer på geoviden.dk. Her finder du også fede videoer, podcasts og meget mere.
God læsning!
Johanne Uhrenholt Kusnitzoff
Redaktør, Geoviden
Hvad kan du lærer du i dette tema?
- Hvordan geologer rent praktisk samler data til f.eks. at kortlægge, hvor der findes vigtige råstoffer til den grønne omstilling.
- Hvordan geografer bruger kunstig intelligens til at kortlægge et helt lands træer.
- At kort kan vise os sammenhænge i verden, som ellers er skjulte for os.
- At der findes mange kort, men at der alligevel aldrig er kort nok …
