Hvordan påvirker det undergrunden, at man pumper mange tusind ton CO2 derned? Det undersøger forsker Hanne Dahl Holmslykke i laboratoriet i en kælder i København.

En mulig måde at mindske CO2-indholdet i atmosfæren på er ved at fange CO2’en og lagre den i undergrunden. Men hvad sker der med CO2’en nede i jorden? Bliver den liggende, som den er, eller går den i forbindelse med de underjordiske mineraler?

Det kan forskerne undersøge ved at tilsætte CO2 til små stykker af sandsten, der ligner dem fra den danske undergrund, og sætte dem ind i en ‘kunstig undergrund’. Altså en stor kasse med en masse rør og slanger, der kan genskabe det samme høje tryk og temperaturer, som der ville være mellem 800 og 3000 meter nede i jorden. På den måde kan man undersøge, hvad det betyder for lagene i undergrundens, at der pumpes store mængder CO2 derned.

I videoen kan du høre forsker Hanne Dahl Holmslykke fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) fortælle om, hvorfor det er vigtigt at vide, og hvordan de forsøg er en stor del af kampen mod klimaforandringer.

Accepter venligst statistikker, markedsføring cookies for at se denne video.

Flere indlæg