I skrivende stund kan du finde flere end 3.700 landskred i Landskredsportalen, som viser data, der er baseret på den første kortlægning af omfanget af landskred i Danmark.
I Landskredsportalen kan du gå på opdagelse i et digitalt kort, som viser, hvor i Danmark der er kortlagt landskred – eller mere præcist strukturer, der er dannet af landskred. Der gælder både gamle landskred, der kan være dannet for hundreder eller tusinder år siden og ikke længere bevæger sig, og landskred, der er i aktiv bevægelse. Portalen blev lanceret i 2021 af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og blev udvidet med flere fundne skred i 2025.
Fra polygon til portal
En af kræfterne bag det digitale kort Landskredsportalen er Samuel (Sam) Jackson, som er geolog og GIS-udvikler hos GEUS. Sam står bag bearbejdningen af de forskningsdata, som GEUS’ landskredseksperter har indsamlet. Det kræver den rigtige software og flere personers forskellige færdigheder at klargøre forskningsdata til en portal. Derudover tager det også tid, og man skal være meget omhyggelig. ”De røde konturer i Landskredsportalen er hver især en polygon. Det er en geometrisk figur med mange hjørner, der viser omfanget af et landskred,” siger Sam Jackson. Når forskere har spottet et landskred, markerer de området på et digitalt kort i form af polygoner. Alle polygonerne bliver lagret i en digital datasamling og har relevante oplysninger tilknyttet – f.eks. type. Det er her, man skal være særligt omhyggelig. Arbejdet kan sammenlignes lidt med katalogiseringen af bøger på et bibliotek. Hver bog skal tilknyttes en bestemt genre, forfatter osv. i en database, så du som låner nemt kan finde bogen, og så bogen også nemt kan finde vej til den rette reol efter udlån. Selvom det kan være træls, hvis en voksen-krimi ender mellem Vitello og Mumi på børnebiblioteket, er det alligevel noget andet med fejl i data om den fysiske virkelighed. ”Med alle vores dataudgivelser kan det, hvis vi laver en fejl, få fremtidige konsekvenser i det virkelige liv, hvor folk bruger de oplysninger, vi viser, til at hjælpe med at træffe beslutninger om for eksempel byggearbejde eller miljøbevarelse. Så omhu er afgørende, når man arbejder med data til offentligheden,” siger Sam Jackson.
Læs også: Besøg Landskredsportalen
Kvalitetssikring er vigtig
Når dataene er klar, kan Sam Jackson ved hjælp af speciel software oprette et digitalt lag ud fra dem, som kan placeres oven på forskellige baggrundskort, ligesom man kender det fra filtre i fotos. ”Det er vigtigt at involvere flere personer i kvalitetssikringen og sørge for, at brugerne kan se, hvor dataene stammer fra, og hvilke rettigheder der er relevante for at bruge dem. Når alt det er på plads, kan vi offentliggøre landskreddataene på portalen, så alle kan få adgang til dem,” siger Sam Jackson.
Sådan bruger du Landskredsportalen
I Landskredsportalen mødes du af et interaktivt kort med små røde markeringer, der viser steder med kortlagte landskred (du kan vælge mellem dansk og engelsk menu). Klik på de røde prikker for at se mere information om skreddet. De fleste kortlagte landskred findes langs kysterne, men nogle af dem strækker sig faktisk flere hundreder meter ind i landet. Inde i landet findes der landskred i bakker og dalsider. Du kan også se, hvilken type landskred der er tale om. I Danmark er de fleste skred af typen rotationsskred, som du kan læse mere om på s. 16-17.
Du kan også klikke forskellige typer kort til og fra. Prøv f.eks. at tilvælge ’Terrænskygge’, og skru op og ned for den. Skyggen kan give en følelse af dybde i landskabet, og det får landskreddene til at stå tydeligere frem. Du kan også vælge forskellige lag af kort eller luftfotos, der kan sætte landskreddet i kontekst med bevoksning, veje og bebyggelse.
Mød Samuel Jackson
Sam er GIS-udvikler i GEUS. Han tilbringer sine arbejdsdage med at omsætte de forskningsdata, forskere indsamler, til portaler og kort, der formidler videnskab visuelt.
