Klimaforandringer i Danmark har allerede gjort jorden mere ustabil flere steder. Det sætter ekstra skub i udviklingen af landskred og kommer formentlig til at fortsætte, fortæller Danmarks førende landskredsekspert.
Landskabet omkring os er ikke konstant, men ændrer sig overtid. Sådan har det altid været; det er bare gået meget langsomt i historisk tid, da klimaet har været ret stabilt. Men nu, hvor klimaet ændrer sig hurtigere, vil landskabet også kunne ændre sig hurtigere og på mere dramatisk vis. I hvert fald når det gælder landskred – noget de fleste nok kender som pludselige nedstyrtninger fra kystskrænter som f.eks. ved Møns Klint. Men skred findes også andre steder end ved de stejleste kyster, og hvor nogle skred er dramatiske hændelser overstået på få sekunder, kryber andre landskred langsomt afsted over årtier eller århundreder og bemærkes ofte kun af geologer, der har bestemt sig for at lede efter dem.
En fællesbetegnelse: Landskred er fællesbetegnelsen for alle typer af skred. Både jordskred og fjeldskred er f.eks. landskred, og ’fjeld’ og ’jord’ siger bare noget om, hvilket materiale som skrider.
Kort over Svinget og Mørkholt
Grundvandet stiger
Formentlig vil vi alle komme til at høre ordet ’landskred’ oftere i fremtiden, fordi klimaforandringerne ifølge beregninger fra blandt andet DMI betyder, at der overordnet set kommer til at falde mere regn i Danmark. Derfor vil grundvandsstanden også stige i mange områder, så jorden i perioder simpelthen bliver mere våd, end hvad der før har været normalt. Samtidig stiger havniveauerne, hvilket betyder, at kysterne også udsættes for mere slid fra bølger, og stormfloder vil også blive hyppigere. Det har stor betydning for jordens stabilitet, fortæller seniorforsker i geologi Kristian Svennevig fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS). Han er en af de førende forskere i landskred i Danmark og den første til at kortlægge dem systematisk. Da han sammen med kollegerne for få år siden kortlagde landskred ved Vejle, fandt de en klar sammenhæng mellem øget aktivitet i skreddene og perioder, hvor grundvandet stod højt i jorden. Det var allerede kendt fra udlandet, men altså her vist for første gang i Danmark.
”Vi kunne tydeligt se, at der var meget lidt eller ingen bevægelse i skreddene i relativt tørre vintre, når grundvandet stod lavt. På samme måde så vi, at våde vintre, hvor grundvandet stod højt, gav mere bevægelse i skreddene,” fortæller han. Kristian Svennevig og forskerkollegerne sammenlignede modeller for grundvandsstanden i området med satellitmålingerne i perioden 2015 til 2019. Her bevægede det hurtigste af de tre skred (Svinget-skreddet) sig ekstra meget i løbet af en enkelt vintersæson, hvor det var særligt vådt, og grundvandet derfor stod ekstra højt i området. I mere tørre vintre bevæger skreddene sig næsten ikke. (Se figur 1.)
Kristian Svennevig fortæller, at det ikke var den store overraskelse for dem at se den sammenhæng, selvom det selvfølgelig var fedt at kunne vise det så tydeligt sort på hvidt for Danmark. ”Vi kan selv tydeligt se, at der er mere bevægelse i landskreddene i våde perioder end tørre, når vi kommer rundt i landet. For eksempel kunne vi se det flere steder i landet i den rekordvåde vinter i 2023/24, hvor små revner nogle steder havde udviklet sig til gab på mange meter over et par uger.”
Aktivitet i skreddene
Figuren her viser udsvinget i grundvandets dybde (øverst) og jordens bevægelse (nederst). Forskerne fandt en klar sammenhæng mellem hhv. perioder med høj grundvandsstand og øget aktivitetet i skred i området ved Vejle Fjord.
• Relativt tørre vintre, hvor grundvandet stod lavt = meget lidt eller ingen bevægelse i skreddene.
• Våde vintre, hvor grundvandet stod højt = mere bevægelse i skreddene.
Fritsvævende terrasse
Skreddene ved Vejle er af en type, der udvikler sig i små ryk over lang tid, netop når grundvandet står højt. (Læs mere om forskellige landskredstyper på s. 16-17.) Typisk skrider de omkring nogle få centimeter hen over de særligt våde vintersæsoner. Men jordoverfladen kan også pludselig tage et ordentligt ’hop’ nedad! Det skete for det ene af de tre landskred – Svinget- skreddet – i 1980. Her skred flere meter jord på én gang ud i fjorden, hvilket man kan finde beskrivelser fra dengang:
”Landevejen er væk. 100-årige træer styrtet i havet og mange huse stærkt beskadiget. Sådan er situationen i dag ved Mørkholt sommerland, hvor store jordskred og undermineringer med vand har skabt store ødelæggelser. Et hus tilhørende Sv. Hedegaard Andersen er brækket midt over. Et andet hus står kun, fordi det er støttet af store donkrafte, og forsikringsinspektør Knud Jensens terrasse hænger frit svævende.” (Vejle Folkeblad, arkiv.dk)
Fra basalt til granit
Inden for det seneste årti er det blevet muligt at følge den slags landskred meget bedre via satellitmålinger. En række satellitter fra European Space Agency (ESA) flyver over Danmark hver sjette dag og sender radarstråler ned, som de måler refleksionen af. Lidt ligesom politiet gør, når de måler hastigheden af en bil, der kører hen imod dem i deres fotovogn. Det signal fortæller satellitten, om jordoverfladen er kommet tættere på eller har bevæget sig længere væk fra den. Når der samles tusindvis af signaler fra hele landet over tid, kan man tydeligt se nogle af de steder, hvor landet bevæger sig, og også hvornår. Sådan laver satellitterne målinger for det meste af Jorden, og European Ground Motion Service (EGMS) processerer data for Europa, som vises på et interaktivt kort (se boks t.v.).
Se landskred fra rummet
På nettet kan du selv gå ind på det interaktive kort lavet af European Ground Motion Service (EGMS) for EU og se de satellitdata om terrænbevægelser, som forskerne i denne artikel bruger. Du kan også se målinger for resten af Europa.
Her ses et udsnit af kortet. Det viser Røsnæs på Vestsjælland, hvor der er en række kendte landskred i gang. Områder, hvor jorden synker ind, er markeret med røde pletter og steder med opløft med blå. Grønne pletter er områder uden nævneværdig bevægelse. Områderne med landskred midt på Røsnæs’ sydkyst ses tydeligt på kortet. Klik på de enkelte prikker i webportalen for at få de præcise målinger.
OBS: Det er ikke alle steder med røde og gule prikker, der er landskred, nogle steder er der f.eks. tale om andre typer af terrænbevægelser eller bare datastøj. Desuden er det ikke alle landskred, som fanges af satellitten. Derfor er der også mange kendte landskred, som ikke optræder på kortet.
Er det farligt?
Hvor meget mere aktivitet eller præcis hvor nye landskred vil opstå, er dog ikke sådan lige til at sige. Det er processerne bag de enkelte landskred for komplekse til, og datagrundlaget er endnu for lille, forklarer seniorforskeren. Dog kan man med ret stor sikkerhed sige, at vi i perioder vil se mere aktivitet i de danske landskred, end vi har været vant til.
Kristian Svennevig påpeger, at landskred er en naturlig proces, der altid har foregået i Danmark – det nye er bare, at vi vil se mere af det. Ikke kun på grund af klimaforandringerne, men også, fordi forskerne er blevet bedre til at kortlægge områder i bevægelse. Det er dog ikke noget, man skal gå og være decideret bange for, slår han fast. Bortset fra Møn og Stevns klinter, hvor der kan ske voldsomme skred, er det generelt nogle meget langsomme skred, vi har i Danmark. Der er ikke grund til at frygte, at et helt kystområde lige pludselig ender i havet. Konsekvenserne af den øgede skredaktivitet er primært, at det kan gøre skade på bygninger, veje og anden vigtig infrastruktur. Og det er dyrt for både den enkelte dansker og for samfundet.
Derfor skal vi vænne os til at tænke over mulig skredfare, når vi for eksempel planlægger nye byggeprojekter – især i områder med skrånende terræn. ”Det gør man allerede nogle steder, men det kommer nok til at fylde mere fremover. Generelt skal man være opmærksom på skredrisiko, når man ændrer på forholdene i stejle områder. Især hvis der er kortlagt landskred i nærheden. Det har man ikke på samme måde været vant til tidligere,” siger han.
Livsfarlige landskred
I Danmark er det uhyre sjældent, at nogen kommer til skade ved landskred, men på verdensplan sker det relativt tit. I gennemsnit mister lidt over 4.000 mennesker hvert år livet på grund af landskred (målt mellem 2004 og 2016). De fleste dødsfald sker i Asien og Sydamerika (se kort). 8 ud af 10 af de dødelige landskred er forårsaget af regn, men en mindre procentdel er forårsaget af menneskelig aktivitet, og den andel er stigende. Her er byggeaktivitet den største synder, og andenpladsen er ulovlig minedrift.
Fra 0 til 3.700 landskred
I lande med bjergrigt terræn er man generelt mere vant til at tage højde for skredfare i sine omgivelser. Det er noget, vi først er begyndt at få et rigtigt sprog for herhjemme inden for de seneste få år. Man har selvfølgelig altid vidst, at der var risiko for skred ved stejle kystskrænter, men derudover har landskred ikke rigtig været ’på radaren’ hos os danskere, fortæller Kristian Svennevig.
Faktisk heller ikke hos ham selv, før der indtraf en voldsom hændelse i Grønland i 2017. Her skete der et stort fjeldskred fra en kilometers højde fra et fjeld i Karrat Fjord i det centrale Vestgrønland, hvilket udløste en tsunami i fjorden nedenfor. Tsunamien dræbte fire mennesker i en nærliggende bygd og skabte store ødelæggelser. Efter hændelsen ville det Grønlands Selvstyre gerne vide, hvor der ellers var risiko for lignende fjeldskred, og Kristian Svennevig og hans kolleger i GEUS fik til opgave at kortlægge risikoen for fjeldskred i de beboede områder af Grønland.
”Det var i forbindelse med det projekt, at jeg kom til at få blik for områder med skred i Danmark. For sjov kiggede jeg efter skred i vores danske kort og data, selvom jeg jo godt vidste, at der ikke var nogen. Pludselig var der så alligevel et. Og så et mere. Og et til. I dag har vi kortlagt flere end 3.700 danske landskred,” fortæller han. (Gå på opdagelse i de danske landskred, læs mere på s. 34-35.)
Nordic waste-sagen
Siden har Kristian Svennevig arbejdet mere og mere med landskred, i takt med at der også er kommet mere fokus på det fra myndighedernes og befolkningens side. Især det voldsomme jordskred ved Randers hos virksomheden Nordic Waste i starten af 2024 gav travlhed på landskredskontoret. Her blev han og kollegerne trukket ind som eksperter til at vurdere skreddets udvikling og til at finde årsagen.
Deres undersøgelser viste, at skreddet ved Nordic Waste primært skyldtes en for stor mængde jord anbragt oven på et område med ler, der blev glat, når det blev vådt. Forskerholdet konkluderede, at skreddet var udløst af menneskelige handlinger og ikke bare var et uheld som følge af kraftig regn og klimaforandringer, som det ellers havde været foreslået. Det var en væsentlig oplysning i de efterfølgende retssager, der skulle placere den gigantiske regning fra oprydningen.
”Siden da har vi igangsat flere større projekter, hvor vi skal kortlægge og få en bedre forståelse af landskred i Danmark og undersøge, hvordan de vil blive påvirket af klimaforandringer. Vi har jo det førnævnte studie fra Vejle, der viser sammenhæng i skredaktivitet og højtstående grundvand ét sted i Danmark, men vi vil gerne have data fra flere steder og blive klogere på, hvordan forskelle i geologien påvirker skredudviklingen,” siger han.
Nordic Waste-sagen helt kort
I vinteren 2023/24 begravede et kæmpestort jordskred delvist en landevej mellem Aarhus og Randers i flere meter forurenet jord og truede med at forurene den nærliggende å. Landskreddet skete ved jordrensningsfirmaet Nordic Waste, hvor en enorm jordbunke begyndte at bevæge sig ned ad bakke med op til 60 centimeter i timen, da det gik hurtigst.
Årsagen blev senere fastslået til at være for stor en mængde jord placeret på et ustabilt terræn, og det viste sig, at jorden allerede var begyndt at skride i 2021. I februar 2024 blev skreddet erklæret for standset, og siden har Randers Kommune gjort en kæmpe indsats med at rydde op. Ingen mennesker kom til skade i jordskreddet. Hvem der har ansvaret for og skal betale for det enorme oprydningsarbejde er stadig ikke afklaret ved redaktionens afslutning (maj 2026).
Gamle skred på nye flasker
Derfor arbejder GEUS-holdet nu også sammen med både geologer, geografer, arkæologer og biologer fra Aarhus Universitet, Naturstyrelsen og Københavns Universitet samt internationale eksperter for at skabe den fulde forståelse af, hvordan danske landskred egentlig er bygget op, og hvordan de opfører sig over tid.
”Vi har sat en række nye målere op ved en række forskellige aktive skred rundt om i landet, blandt andet ved Røsnæs på Vestsjælland og ved Møns Klint. Over de næste år vil de give os meget mere detaljeret viden om skreddenes bevægelser, og hvad der påvirker dem, end det, vi kan se fra satellitterne i dag,” forklarer Kristian Svennevig.
Han tilføjer, at der i 2025 er blevet sendt en ny satellit op, som også forventes at give endnu mere viden. Den kan blandt andet se gennem træer og buske, som lige nu formentlig dækker over mange skred. Når det er sagt, så regner seniorforskeren med, at de fleste eksisterende danske skred efterhånden er fundet, men at der kommer nye til, som forskerne også holder øje med. Nu fokuserer han og landskredskollegerne især på at forstå de forskellige slags skred i dybden. Faktisk også med tilbagevirkende effekt, tilføjer han.
”En del af vores forskning fokuserer på, hvordan meget gamle skred – såkaldte relikte landskred – der skete, lige da isen trak sig tilbage efter den seneste istid, kan aflæses i landskabet i dag. Plus hvordan de har påvirket landskabet, dengang de var aktive,” siger han.
Læs mere om forhistoriske skred: Makrelmadder, kokasser og et gigantisk landskred
Mød forskeren
Kristian Svennevig er geolog og seniorforsker i Afdeling for Kortlægning og Mineralske Råstoffer ved GEUS. Han arbejder blandt andet med landskred i Danmark og Grønland.
