Geoviden guider til fem spændende steder, hvor skred har sat og stadig sætter deres tydelige spor i det danske landskab.
Det bredeste: Kæmpemæssige trappetrin på Ærø
På Ærøs sydkyst ligger Voderup Klint – et mystisk landskab skabt af Danmarks bredeste landskred, der strækker sig 1.400 meter langs kysten. Her har landskredsaktivitet i løbet af flere hundrede år formet landskabet som en række kæmpestore trappetrin, der fører ned mod havet. Samtidig har skredbevægelsen roteret hvert trin om sig selv, så hver blok kommer til at hælde lidt indad mod land. Denne type skred kaldes for rotationsskred. Ved bunden af de skrænter, der afgrænser de enkelte ’trappetrin’, siver der nogle steder grundvand ud i kildevæld, som samler sig på overfladen af de hældende trin og har skabt små fugtige lavninger og vandhuller til glæde for padder, insekter og planter.
Landskreddet har en lang historie: Antydningen af skreddet ses allerede på kort tilbage fra slutningen af 1700-tallet. Lokale kilder fortæller, at et af de store skred i klinten skete i 1834, mens det sidste større skred i nyere tid fandt sted i 1980’erne. Den sydlige del af skreddet bevæger sig stadig i dag.
Det mest dramatiske: Kridt i frit fald på Møn
Møns Klint er et storslået skue med sine hvide kridtvægge, der majestætisk hæver sig op til 120 meter op over havet. Klinten består af kridt, som blev dannet for cirka 70 millioner år siden i et tropisk hav i den geologiske periode Kridt. Her sank mikroskopiske alger med et skelet af kalkskaller ned på havbunden, og lige så langsomt dannede de tykke lag af kalk, der over tid ændrede karakter og blev til kridt. Efterfølgende har gletsjere hen imod slutningen af seneste istid presset lagene op i store folder, og det er grunden til, at Møns Klint rejser sig over det ellers flade danske landskab.
Klinten er et af Danmarks mest ikoniske og dramatiske landskaber, og større og mindre landskred er en naturlig proces, der her sker med jævne mellemrum langs hele klinten. Det er faktisk derfor, at klinten står så flot og imponerende, som den gør. Desværre har skred ved Møns Klint også haft fatale konsekvenser, som i sommeren 1994, da en turist mistede livet ved et forholdsvis lille skred. Et af de største skred i nyere tid skete i vinteren 2007, da det karakteristiske fremspring Store Taler med op mod en halv million kubikmeter kridt, ler og jord sammen med cirka 100 bøgetræer drattede ned og bevægede sig langt ud i Østersøen som en lavine. Det dannede en 300 meter lang halvø, som bølgerne fjernede i løbet af et par år.
Ved det seneste store skred i januar 2024 (på billedet) rutsjede materiale ned og dannede en halvø 200 meter ud i havet to steder langs klinten.
I 2025 blev Møns Klint optaget på Unescos Verdensarvsliste. Læs mere på www.moensklint.dk.
Det mest spektakulære: Sommerhuse i bevægelse på Røsnæs
På den naturskønne halvø Røsnæs på Vestsjælland har forskere fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) identificeret fem store aktive landskred, der ligger ved siden af hinanden langs fire kilometer af kysten. Tilsammen er der mere end 100 sommerhuse oven på skreddene, som er i aktiv bevægelse med op til flere centimeter om året. Vi skal dog skynde os at sige, at GEUS vurderer, at der ikke er nogen risiko ved at færdes der, men forskerne holder øje med landskabets udvikling for bedre at forstå processerne bag de spektakulære landskred.
Flere steder i landskabet, blandt andet sydvest for området Naturrummet, ses flere meter høje skrænter 250–300 meter inde i landet. Det er landskreddenes bagvægge og viser deres afgrænsning ind imod det stabile bagland. Nede ved stranden kan man et par steder se den røde eller grønne 50 millioner år gamle plastiske ler, som skreddene glider på. Baseret på højdedata og sammenligninger af gamle flyfoto og nye satellitbilleder vurderer forskerne, at det største af de aktive Røsnæs-skred, Kongstrupskreddet, har været under udvikling i ca. 100 år, og at det bevæger sig op til cirka 5 centimeter om året i gennemsnit, men meget mere i våde år.
Det største aktive: ’Hullerne’ på Djursland
Danmarks største aktive landskred ved Rugård Klint på Djursland er faktisk stort set uudforsket. Det eneste, vi ved, er, at GEUS’ undersøgelser viser, at:
– Det er aktivt
– Det er stort!
Skreddet strækker sig over 1.300 meter langs kysten, når op til 420 meter ind i landet og dækker 33 hektar – altså et område svarende til 46 fodboldbaner! Skreddet er helt dækket af skov, hvor der er offentlig adgang. Her kan du selv gå på opdagelse og se alle skrænterne, som hæver sig op inde i landet. De er dannet af skreddet, og de væltede og skæve træer er blevet skubbet rundt af skredbevægelsen. Nede ved stranden ligger de i bunker som et kæmpe mikadospil. Træerne står på moræneler (kaldet till) oven på plastisk ler, og det er formentlig denne ustabile cocktail, der får det til at skride. Nede ved stranden kan man nogle steder se det mørkegrå plastiske ler blottet.
Det mest uhyggelige: Kirken, der blev halveret på Stevns
En tidlig morgen i 1928 faldt en del af klinten ved Højerup på Stevns i havet, og med i faldet røg koret på byens kirke, som blev bygget omkring 1250. Den delvist nedstyrtede kirke blev hurtigt et tilløbsstykke, og folk kom fra nær og fjern for at se det dramatiske syn af Guds hus, der var blevet revet midt over. Nede på stranden lå de sørgelige rester af kor, alter, gravsten, kister og skeletter fra kirkegården. Ret hurtigt efter styrtet blev det besluttet at sikre bygningen mod yderligere nedstyrtning, og i dag knejser kirken stolt på den yderste klintekant.
Det forsvundne kor er blevet erstattet af en udsigtsterrasse, der giver et flot kig over klint og hav, og man kan stadig se aflejringerne fra skreddet på stranden neden for kirken. Stevns Klint er op til 40 meter høj og består, groft simplificeret, af to lag: nederst det bløde skrivekridt, og ovenpå ligger den hårdere bryozokalk. Skrivekridtet eroderes nemmere af bølgerne og vejret end bryozokalken, og der dannes derfor store overhæng, der kan rage over 10 meter ud over stranden (se figur 4, s. 16). Når de bliver for store, styrter de ned med et ordentligt brag, der faktisk kan måles på GEUS’ seismometer (læs mere om det på s. 26) , ligesom små jordskælv. Det sker jævnligt langs hele klinten, og denne konstante nedbrydning er grunden til, at klinten står så flot, som den gør, og ikke gror til. Man skal være opmærksom, når man færdes på stranden under overhæng, og generelt følge skiltningen i området.
Klinten med Højerup Kirke er en del af Stevns Klint Unesco Verdensarv, som du kan
læse mere om på www.stevnsklint.dk.
