Vadehavets landskab består blandt andet af barriereøer, laguner, tidevandsdyb og marsk – tilsat et solidt skvæt tidevand. Og ingen af delene kan undværes, hvis de hårfine balancer i systemet skal opretholdes.
Hvis vi sendte en drone et godt stykke op over Vadehavet, ville vi hurtigt få et godt overblik over de forskellige geologiske elementer, som det unikke naturområde består af. Under os ville vi mod øst se fastlandet, kantet af marsken, derefter tidevandslagunerne med de store mudderflader med tidevandskanaler – vaderne – som har givet området dets navn, og mod vest barriereøerne.
Mellem øerne træder tidevandsdybene tydeligt frem som mørkeblå render, der giver plads til, at tidevand, bølger og strøm kan transportere enorme mængder vand, sand og mudder rundt i systemet. Og netop det fine samspil mellem alle Vadehavets bestanddele gør det ifølge geolog og forsker ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Lars Henrik Nielsen til et interessant område, som oven i hatten er dannet i rivende fart:
”Inden for geologien regner vi ofte i millioner af år – men alt, hvad vi kan se ved Vadehavet, er dannet inden for bare årtusinder. Inden for den korte tidsperiode er alle de geologiske elementer opstået – og de er i konstant forandring.”
Skiftende lag
Det skyldes, at Vadehavet udelukkende består af løse sedimenter, og i modsætning til for eksempel en svensk klippekyst er det et landskab opbygget af sand, silt og ler, som er alt andet end statisk. Det ses også tydeligt, når man tager et kig ned i jorden, som Lars Henrik Nielsen med kollegaer har gjort flere steder på Rømø, den sydligste af Vadehavets barriereøer.
Ved hjælp af georadar-undersøgelser, hvor man sender elektromagnetiske bølger ned i de øverste lag af undergrunden og aflæse det signal, der kastes tilbage, kan forskerne afgøre, hvad lagene ned til omkring 10 meter under deres fødder består af.
På den baggrund vælger forskerne de bedste steder til at lave en række boringer for at kunne undersøge og studere lagene nærmere. Med boringer i både barrierø, lagune og dæmning gav det et interessant indblik i, hvornår og hvordan hele området er opstået.
”På den måde får vi et billede af dynamikkerne over tid, og hvordan bølger og strøm har dannet området. Resultaterne kan blandt andet bruges i vurderingen af, hvad der kan forventes at ske ved de fremtidige stigninger i havniveau, som følger med klimaforandringerne,” fortæller Lars Henrik Nielsen.
Derudover er boringsresultaterne blevet brugt i undersøgelser af grundvandsmagasiner og geotermiske reservoirer, og til at vurdere muligheden for at lagre CO2 dybt i undergrunden som en del af den grønne omstilling.
“Der bliver ikke dannet tidevandsdyb, uden at du har tidevand, og der opstår ingen lagune uden en beskyttende barriereø.”
Lars Henrik Nielsen, geolog og chefkonsulent, GEUS
En hårfin balance
Med geologiske undersøgelser kan vi altså finde ud af, hvordan de meget dynamiske processer, som er knyttet til Vadehavet, har spillet ind i dannelsen af området de seneste mange tusind år. Og ingen af byggestenene kan eksistere uden de andre.
”Alt er gensidigt afhængigt hinanden i Vadehavet. Der bliver ikke dannet tidevandsdyb, uden at du har tidevand, og der opstår ingen lagune uden en beskyttende barriereø. Det er alt sammen lige vigtigt, og det er den hårfine balance mellem alle elementerne, som er afgørende for, at Vadehavet kan eksistere,” fortæller Lars Henrik Nielsen.
Hårfine balancegange findes selvfølgelig overalt i naturen, men geologisk set er det alligevel lidt anderledes på vaden, vurderer han:
”Det er ikke ligesom en bornholmsk klippekyst, som er fast. Vadehavet består af løse materialer, og ændringer i balancen, som for eksempel større havniveaustigninger, end vi ser nu, vil betyde, at alt hurtigt kan forandre sig.”
