Forstenede fodspor flød på stranden

To år efter fundet af Danmarks første dinosaurtand gik geolog Jesper Milán rundt på en bornholmsk strand i håb om at finde et dinosaurfodspor. Han troede næsten ikke sit held, da han på kort tid faldt over hele tre styk fra to forskellige arter!

Jesper Milan ved dinosaurfod
Jesper Milan i 2004 ved siden af det forstende dinosaurfodspor, han fandt på stranden på Bornholm.

Hvordan husker du dagen, hvor du fandt det første dinosaurfodspor?

”Jeg havde lige skrevet speciale i geo­logi om forstenede dinosaurfodspor og havde selvfølgelig en stor drøm om at finde et i virkelig­heden. Blandt andet i forbindelse med specialet havde jeg studeret en række geologiske logs og kort over de forskellige formationer på Bornholm, og især Bagå Formationen så lovende ud. I Juratiden havde der nemlig været en mudret flodslette, der jævnligt blev oversvømmet af floderne, som bragte sand og ler med sig. Derfor kunne eventuelle fodspor afsat i mudderet være blevet fyldt ud med sand og dermed bevaret. Bagå Formationen blev brudt i en stor lergrav mellem Hasle og Rønne, hvor man udnyttede lerlagene i den til den lokale klinkefabrik. Jeg havde set flere beskrivelser i gamle geologiske rapporter af underlige deformationer i sandstenslagene derovrefra. De deformationer kunne meget vel være forstenede fodspor, tænkte jeg.”

“I dag er lergraven ikke aktiv mere og er derfor med tiden blevet fyldt med vand og kaldes Pyritsøen, så det er desværre ikke muligt at undersøge lagene i den mere. Men dengang man indvandt ler i graven, var man ikke interesseret i sandstenslagene, så hver gang de stødte på sådan et, blev det brudt op. En del af de store sandstensblokke fra bruddet blev tippet ud over skrænten og ned på stranden, hvor de stadig lå og altså var lige til at undersøge.”

fund 2,
Tv. ses det rigtige spor, Jesper Milán fandt på stranden. Tæerne er afmærket med pile. Th. ses en afstøbning af sporet, der viser, hvordan det hr set ud, da det blev afsat. (Fotos: Jesper Milán)

“Da jeg så om sommeren i 2004 kom med som hjælpe­lærer på en studietur til Bornholm for geologistuderende fra Københavns Universitet, skyndte jeg mig at køre over til Bagå Formationen, da vi havde sat de studerende i gang. Jeg kom ned på stranden og fik hurtigt øje på en stor sandstensblok med en interessant deformation, der trådte tydeligt frem på toppen. ‘Det kan ikke være så let, det kan ikke passe. Så heldig kan man ikke være’, tænkte jeg. Så jeg gik faktisk en længere tur ned ad stranden, før jeg kom tilbage til stenen igen og kiggede ordentligt på den. Og der var ingen tvivl – der var fem tydelige tæer, som klart pegede på, at det måtte være sat af en type af pansret dinosaur. Det var helt vildt.”

“Jeg fik hurtigt ringet til de andre lærere og de studerende og fik dem ned på stranden, for at se om vi kunne finde flere. De var vildt begejstrede, og der gik ikke ret længe, før vi fik øje på en anden stor sandstensblok i vandet, som så interessant ud. Ved fælles hjælp fik vi tippet den om på den anden side, og der var to store, tydelige spor fra en sauropod! Det var en god dag. Jeg fandt lidt senere ud af, at en lokal geolog havde brugt stenen med sporet fra den pansrede dinosaur som siddesten på sine fisketure i mange år. Du kan tro, han var træt af, at han ikke selv havde lagt mærke til sporet.”

Hvad gjorde I med sporene?

”Jeg fik ringet til en vognmand, der kom og trak blokkene op fra stranden, og så fik vi dem kørt til København. Her undersøgte vi dem, tog gipsaftryk, og derefter blev de udstillet i gården på Geologisk Museum. Nu står de igen, hvor de hører hjemme, på NaturBornholm. Siden da er der jo fundet mange flere fodspor på Bornholm. Jeg har selv gået rundt på stranden, hver gang jeg har været derovre, for at se, om der skulle være noget mere. Jeg har fundet flere aftryk, som jeg selv er sikker på er fodspor, men som er for nedslidte til, at det kan bevises. Derudover er der også flere steder i skrænterne derovre, hvor der er tydelige fordybninger i sedimentlagene, som må være fodspor. Vi kan ikke rigtig komme til at undersøge videre uden at ødelægge dem. Men de er da flotte at se på.”

Danekræ fund 3.
De to forstenede fodspor fra en stor sauropod med tæerne nedad. (Foto: Jesper Milán).

Er alt så fundet derovre efterhånden, tror du?

”Altså, det håber jeg bestemt ikke! Og det tror jeg heller ikke. Hver gang det er lavvande, er der måske nye sten, der bliver synlige, eller en storm kan klarlægge noget nyt fra skrænterne. Der kan sagtens stadig gøres nye fund. Faktisk er der nok snart spændende nyheder på den front. Det kan jeg forhåbentlig sige mere om senere i 2020.”


Tegneserie: Sådan dannes forstenede fodspor


Ekspert logo

Mød eksperten

Jesper Milán
Museumsinspektør, Geomuseum Faxe


Flere indlæg