Geothermal_Power_Plant-foto af Sigrg

Global lagerstatus

Der er mange fordele ved at fange og lagre CO2 i undergrunden, men CCS-anlæg til Carbon Capture and Storage er stadig et sjældent syn. Så hvorfor lagrer vi ikke mere CO2?

Når nu CCS er en velafprøvet og miljøvenlig måde at fjerne CO2 fra atmosfæren på, hvorfor bliver der så ikke opført flere CCS-anlæg? Det korte svar er, at det stadig er billigere at lade være.

I EU er afgiften på et ton udledt CO2 i skrivende stund på ca. 190 kr., og samme mængde CO2 indfanget og lagret ved CCS-teknologien koster over det dobbelte, nemlig 440 kr. (bredt estimat). I 2013 var EU-afgiften på et ton udledt CO2 nede på 23 kr., så afgiften er gået opad i de seneste år om end stadig langt fra konkurrencedygtig med prisen på CO2-lagring.

Der forskes hele tiden i at gøre teknologien billigere, og for hvert nyt anlæg der bygges, kan erfaringer derfra hjælpe nye anlæg til at skære på omkostningerne. P.t. er det dog stadig langt billigere for det enkelte firma at gøre ingenting. Estimater på prisudviklingen i løbet af 2020’erne ligger på ca. halvdelen af den nuværende pris, altså omkring de 220 kr. pr. fanget og lagret ton CO2. Men prisen forventes fortsat at falde.

260 millioner ton CO2

Så meget var der i starten af 2020 blevet lagret på verdensplan i alt. Det svarer til syv års samlet udledning fra hele det danske samfund, som i 2018 var ca. 38 mio. ton.

Tænketanken Global CCS Institute fremhæver derfor i en statusrapport for 2019, at en mulig løsning er at hæve den politisk fastsatte pris på udledt CO2, give skattefordele eller andre økonomiske tiltag, der gør, at CCS bliver et mere attraktivt valg.

De (få) anlæg, der lige nu fanger CO2 direkte fra den frie luft (Direct Air Capture, DAC) i stedet for røggas fra store CO2-kilder, er dyrere, da koncentrationen af CO2 er langt mindre. Her er prisen omkring 4000 kr. pr. ton CO2 på de eksisterende anlæg.

Fossil energi forsvinder ikke i morgen

Ikke alle lande er økonomisk eller strukturelt i stand til at foretage den grønne omstilling fra fossil energi til vedvarende energi, som det vil kræve at nå Paris-målsætningen. I hvert fald ikke så hurtigt, som det kræves. Blandt andet derfor er det uundgåeligt, at der i mange år frem vil blive afbrændt olie, kul og gas i et eller andet omfang.

Her kan fangst og lagring af CO2 fra kraftværker og industri være en mulighed for at sikre, at der i det mindste udledes så lidt CO2 som muligt.

Negativ udledning er nødvendig

Omkring 80 % af den globale energiproduktion kommer i dag fra fossile brændsler. Det er samme andel som for 50 år siden.

I 2015 udgav FN’s internationale klimaråd (IPCC) en rapport, der viste, hvad det ville kræve, hvis vi skal holde den globale temperaturstigning i år 2100 under 2°C, som det blev vedtaget ved Paris-topmødet i 2015.

Konklusionen var bl.a., at det ikke længere er nok at reducere CO2-udledningen. Vi er også nødt til aktivt at fjerne CO2 fra atmosfæren, også kaldet negativ udledning. Ellers vil der stadig være så stor en mængde CO2, at temperaturstigningen vil overstige de 2°C. Her blev CCS-teknologien nævnt som et nødvendigt middel til at nå i mål, f.eks. via CCS-tilknyttet biomasseanlæg.

Nødvendig stigning i antal CCS-anlæg

Der bygges forsvindende få nye CCS-anlæg i forhold til, hvor mange der skal til for at nå Paris-målsætning­en. Det Internationale Energiagentur (IEA) anslår, at der skal være mindst 2000 anlæg i stor skala i drift i 2040, for at vi har en chance for at nå målet. I 2019 var der 19 aktive storskalaanlæg og 4 under konstruktion.

På verdensplan skal der altså i gennemsnit bygges mindst 95 nye anlæg om året i de næste to årtier for at kunne nå det mål.

EU-Kommissionen har da også udpeget CCS som et ud af syv nødvendige værktøjer henimod et klimaneutralt EU i 2050 og afsat 75 mia. kr. i støtte til udvikling og drift af CCS i de næste ti år. Det tager gerne mellem fire og seks år at bygge et CCS-anlæg. 

Se på oversigten herunder, hvor mange anlæg der var i 2019, samt hvor mange der var på vej:

Størst, først, flest og hurtigst

USA er den nation, der lagrer mest CO2. 10 ud af verdens nuværende 19 storskalaanlæg ligger her, og årligt pumper USA 25 mio. ton CO2 ned i undergrunden. Det er også i den amerikanske undergrund, at geologien ser ud til at kunne lagre mest CO2 – helt op til 21.000 mia. ton. FN’s klimapanel anslår, at der i år 2100 skal være fjernet og lagret ca. 1.200 mia. ton CO2 for at nå klimamålene, så teoretisk er der rigelig plads under USA.

Geothermal_Power_Plant-foto af Sigrg

Lynlagring

På Island har et forskningsprojekt vist, at den vulkanske basalt-undergrund er yderst velegnet til at lagre CO2. Efter bare et år var over 95 % af den CO2, forskerne havde pumpet ned i undergrunden, blevet til faste kalkmineraler. I bjergarter som sandsten tager det typisk flere hundrede år. 

CO2-lager og olie i et

Brasilien har et storskalaanlæg i havet ud for Rio de Janeiro ved navn Petrobas Santos Basin. Anlægget kan pumpe op til 3 mio. ton CO2 ned årligt, men det gøres primært for at udvinde mere olie, som det indtil videre typisk er tilfældet.  

Billede af verdens første anlæg

Verdens første anlæg

Norge har to storskalaanlæg, Sleipner og Snöhvit. Begge er koblet til naturgasproduktion, hvor de filtrerer og genlagrer CO2fra den naturgas, der pumpes op. Sleipner er det første storskalaanlæg i verden bygget på havet og kom i drift i 1996. Tilsammen har de to anlæg hidtil lagret ca. 22 mio. ton CO2

Olie ned, olie op

Langt størstedelen af anlæggene vist her er bygget for at øge udvind­ingen af olie eller gas. Metoden kaldes EOR (Enhanced Oil Recovery) og er grunden til, at man startede med at forske i CO2-lagring. CO2 gør nemlig olie mere flydende, så de rester, der ellers sad fast i porerummene, kan pumpes op. Der er dog flere anlæg på vej, der ikke er tilkoblet olie-gas-indvinding, som altså bliver rene CO2-lagringsanlæg. Ved EOR-processen anslås det, at omkring 90 % af CO2’en, man pumper ned, bliver i reservoiret. Derfor er der hidtil på verdensplan lagret omkring 260 mio. tons (Mt) CO2, alle metoder inklusive.

gorgon-first-production-LNG-Chevron-2016

Verdens største anlæg

Verdens hidtil største anlæg blev indviet i august 2019 vest for Australiens kyst. Anlægget hedder Gorgon og kan ved fuld kapacitet pumpe op til 4 mio. tons CO2 ned om året. Anlægget er ligesom i Norge koblet til naturgasproduktion, hvorfra CO2‘en filtreres og lagres.

Flere indlæg
CO2 udledning igennem menneskets historie
Læs mere

Vil du vide mere?

Her kan du finde ekstra information og videre læsning om CO2 og CCS i tillæg til de artikler,…
Ekspert grafik
Læs mere

Mød eksperterne

I magasinet har 4 eksperter udtalt sig inden for deres fagspecifikke område af CCS og CO2-lagring Karen Lyng…