Figur 2, grundvandet

Grundlæggende om grundvand

Vandet i haner, brusere og haveslanger har været så længe undervejs, at det kan være faldet som regn, da vores forfædre stadig gik på jagt med bue og pil. Læs her, hvordan den rejse foregår.

De fleste har en intuitiv forståelse af, at hver gang det regner, vil der efter et stykke tid være tørt igen. Ikke alle tænker over, hvor alt vandet er forsvundet hen. Forenklet sagt bevæger det sig både opad, nedad og henad.

Illustration der viser hvordan vandet bevæger sig i grunden.
1. Rodzonen, 2. Jordvandszone, 3. Kapillarzone, 4. Grundvandszone

Lige når det regner og er færdigt med at regne, vil en vis del af vandet straks fordampe fra overfladen og igen blive til vanddamp i atmosfæren. Størstedelen af nedbøren vil dog sive ned i jorden, hvoraf noget bliver til grundvand, men ikke det hele. En god del af vandet når kun til rodzonen, hvor det opfanges af planternes rødder og sendes tilbage op i luften gennem bladene. Noget andet bindes af organisk materiale og bliver i det øverste lag.

Det vand, der slipper forbi rodzonen, fortsætter turen lodret nedefter, løbende i mellemrummene mellem jordpartiklerne og mineralkorn. Her kaldes det jordvand, og der er stadig luftlommer i jorden, og den er derfor ‘umættet’.

Efter noget tid når jordvandet ned til den øverste del af den såkaldt mættede zone, hvor der ikke er flere luftlommer, hvorefter det kaldes grundvand. Lige over den skillelinje finder man dog tit en overgangszone, kaldet kapillarzonen, hvor noget af grundvandet hæves op over grundvandszonen igen. Det skyldes de såkaldte kapillærkræfter, der gør, at hvis en passage mellem porerummene bliver smal nok, vil vandet blive suget op. Derfor er kapillarzonen også tykkere i lerjorde end i sandjorde, hvor porerummene typisk er større og kapillærkræfterne derfor mindre stærke.

Terrænnært og dybt grundvand

Den mættede zone er altså alt under den grænse i jorden, hvor alle porerum mellem jordpartiklerne er blevet fyldt med vand. Man kan sige, at det er vandstanden nede i jorden. Herfra og nedefter findes grundvandet, der nu frem for at løbe lodret nedad i små strømme begynder at opføre sig mere som én sammenhængende vandmasse, hvori vandet også kan bevæge sig sidelæns og for den sags skyld endda opad under visse forhold. Da det med tiden vil regne igen, kommer der nemlig nyt vand til, der maser på fra oven og derfor tvinger grundvandet nedefter og ud (se figur nedenfor).

En meget stor del af vandet når dog ikke ret langt i denne tilstand, før det rammer et dræn i form af en sø, et vandløb, en utæt kloak eller andet. Herfra bliver det ført tilbage til havet, hvor det starter forfra som havvand, damp og så nedbør. Det vand, der ikke ryger den vej, vil beholde sin status som grundvand i længere tid og vil fortsætte rejsen nedefter styret af tyngdekraften, landskabets hældning og trykforskelle.

Hydrologisk kredsløb (klik og forstør)

figur der viser det hydrologiske kredsløb

1. Fordampning
Hvis man forestiller sig et meget forenklet tværsnit af Midtsjælland, vil et groft hydrologisk kredsløb ligne det herover. Der, hvor der er åbent vand, som hav, søer og vandløb, vil der ske fordampning fra vandoverfladen til atmosfæren mere eller mindre konstant, dog mere ved højere temperaturer. Vinden fører vanddampen med sig ind over land, hvor det falder som regn eller sne.

2. Nedsivning
Vandet rammer jordoverfladen og begynder straks at sive ned. En god del opfanges af planter, der sender det op i luften igen. Først går det lodret ned, men når vandet når grundvandsspejlet, begynder det også at kunne bevæge sig mod siderne og følge de steder, hvor trykket er lavest, og der er plads til mere vand. Samtidig trykkes det nedad af ny nedbør, der strømmer ned fra oven.

3. Grundvandsstrømning
På vej ned gennem jorden er der mange vekslende geologiske lag, der kan påvirke grundvandets strømningshastighed og retning. Vandet har for eksempel svært ved at trænge gennem ler, og det er der en del af i den øverste sjællandske undergrund. Gennem sand og opsprækket kalk går det til gengæld hurtigt, og derfor er det også fra sandet, man typisk pumper det op som drikkevand.

4. Saltvandet trænger sig på
Det salte vand fra havet trænger ned i undergrunden ligesom nedbør på land, så derfor er der en zone under en ø, hvorfra alt vandet nedefter faktisk er salt. Det er kun, fordi der hele tiden kommer nyt ferskvand fra oven, at de øverste lag er ferske. Til sidst blandes det dog også med det salte og bliver enten fossilt vand i den dybe undergrund eller ender ude i havet, hvor kredsløbet starter igen.

Undervejs ned gennem undergrunden støder vandet på forskellige jordlag, der både kan forsinke nedsivningen og speede den op. Derfor er der mange veje ned gennem undergrunden. Nogle tager meget lang tid, fordi vandet møder et lag, hvor det kun kan sive langsomt. Eksempelvis ler, som er meget svært for vand at trænge igennem, fordi porerummene i ler er så utroligt små.

Andre gange går det hurtigere, fordi vandet møder et lag, det kan strømme hurtigt igennem, som for eksempel sand eller grus. Grundvandet anses i dette stadie typisk for dybt grundvand, hvor det længere oppe, logisk nok, kaldes terrænnært grundvand. På det dybe stadie er der også risiko for at møde en drikkevandsboring, der pumper det op til overfladen igen, hvorfra det får lov at tage en tur til.

Den mættede undergrund

Det tager tid for vandet at fordele sig ned- og udefter, men tiden varierer afhængigt af jordtyperne, det møder undervejs. Derfor ligger grundvandsspejlet sjældent en lige linje, men vil i rimelig høj grad følge terrænets form. Ligesom man ser på figuren herover.

I de dybe lag er vandet nogle gange blevet fortrængt af gas, olie eller andet, der også kan bevæge sig mellem porerne i jordens mineralkorn. Men for det meste er der fyldt med vand. Nogle jordarter er dog så finkornede, at man ikke pumpe vandet op derfra, fordi det er fanget i de små rum mellem kornene, for eksempel ler.

Når man kommer dybt nok ned, typisk omkring et par kilometer, begynder de geologiske lag desuden at blive mast sammen af trykket ovenfra. Til sidst er mineralkornene så kompakte, at der ikke er plads til frit vand.

Kortvarigt mættede zoner ved overfladen

På overfladen kan der opstå mættede zoner i perioder, hvis det har regnet meget, og jorden ikke er ret vandgennemtrængelig. Så kan vandet i de øverste lag ikke nå at infiltrere til de dybere lag, og så opbygges der en lokal, mættet zone i jordoverfladen. Regner det længe nok, bliver det til såkaldt blankt vand, altså vand, der står på overfladen som en vandpyt eller sø.

Hvis der er en lille hældning i landskabet, vil vandet begynde at løbe langs overfladen og ned i det nærmeste vandløb eller nærmeste kloak og ende i havet. Når det stopper med at regne, vil vandet lige så stille sive ned, og det øverste lag vil igen være umættet.

Vandet er altså i konstant bevægelse rundt i den cyklus, der kaldes det hydrologiske kredsløb, som indbefatter alt vand på kloden.  

Vandkredsløb og grundvand i tal

fakta om vand globalt
fakta om nedbør
fakta om drikkevand

Danskernes vandforbrug er siden 1987 faldet med 40 pct.

(Foto: Snappygoat)

I 1986 fangede fiskerne i Gilleleje døde jomfruhummere på grund af et særligt voldsomt iltsvind i Kattegat, der skyldtes forurening med næringsstoffer.

Det satte for alvor vandmiljø på dagsordenen, og dermed fulgte også fokus på vandforbruget. Det medførte, at der blev indført vandafgifter, krav om at opsætte vandmålere, opfundet sparevandhaner, lavet kampagner og meget mere.

Siden 1987 har danskernes gennemsnitlige vandforbrug derfor været støt faldende. Fra at bruge ca. 63.000 liter om året i 1986 bruger vi i dag gennemsnitligt ca. 38.000 liter årligt. Det er et fald på 40 %.

I 2016 udtalte den danske vand- og spildevandsforening DANVA, at nu kunne danskernes vandforbrug nok ikke blive mindre. Alligevel faldt forbruget det følgende år.

Den varme sommer i 2018 gør dog formentlig, at forbruget er steget en smule, men tallene er ikke gjort op endnu.

Det samlede vandforbrug i Danmark udgjorde i 2016 741 mio. m3 vand.

Hvis alt det vand blev hældt i bokse med sider på 100 meter og stablet oven på hinanden, ville tårnet være næsten dobbelt så højt som Empire State Building i New York.

Flere indlæg
Ekspert grafik
Læs mere

Mød eksperterne

Her kan du læse kort om de eksperter, der udtaler sig direkte i artikler eller video til dette…