Nyt Geoviden om et travlt, men vigtigt hav-årti

2020’erne er fulde af vigtige hensigtserklæringer, herunder FN’s Ocean Decade, som sætter fokus på vores brug af og viden om havet. Vinterens udgave af Geoviden kigger nærmere på, hvordan man forsker i havet og hvorfor, det er vigtigt.

Nu er vi snart to år inde i årtiet 2020’erne, selvom man kan føle, at det nærmest var i forgårs, at det kalenderblad blev vendt, og at 2020 i øvrigt ikke rigtig talte med. I et tilbageblik kan man måske sige, at 2010’erne i stor udstrækning gik med at blive enige om, at det med klimaforandringer og CO2 faktisk var reelt nok, og at det nok var en idé at gøre noget ved det.

Dermed er 2020’erne blevet det årti, hvor der virkelig skal gøres noget. Et årti af deadlines. Store CO2-nedskæringer skal være fundet og ført ud i livet, inden vi når 2030, med en række delmål på vejen. Også de 17 verdensmål arbejder med tidshorisonten 2030, idet verdensmålene “frem til 2030 (skal) sætte os på kurs mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og planeten, vi bor på”.

Nu sættes endnu en hest på banen, idet årtiet 2020’erne af FN er blevet navngivet Havets Årti, eller Ocean Decade, med det formål at sætte fokus på bæredygtig udvikling og udnyttelse af havet og dets ressourcer. Nu kan man måske tænke: “Har vi ikke nok at gøre med klimaforandringerne lige nu? Kan havet ikke vente til 2030’erne?” Men hvis man tænker videre over det, hænger havet og vores viden om havet uløseligt sammen med klimaforandringer, CO2-niveauer osv. Både i forhold til konsekvenser og løsningsmuligheder.

Havet er for eksempel en meget vigtig komponent i CO2-cyklussen, idet det optager koloenorme mængder CO2 fra atmosfæren, men også under visse omstændigheder kan frigive en del af det igen. Denne mekanisme giver god mening at forstå til bunds. Det samme gælder havstrømmene, som blandt andet bringer varme med til koldere egne. Eksempelvis Golfstrømmen, som gør Nordeuropa markant mere mildt i klimaet end områder på samme breddegrad i Canada. Der flyder mere og mere fersk smeltevand ud fra is og permafrost i Arktis, og hvad betyder det egentlig for Golfstrømmens funktion? Det ville være rart at få styr på.

Når vi snakker konsekvenser af klimaforandringerne, er det stigende havniveau centralt. Havet vil stige, og gør det allerede, på grund af smeltende iskapper ved polerne og udvidelse af vandets masse på grund af højere temperaturer. Her taler forskere om, at havet kan være steget omkring en meter frem mod år 2100, hvilket vil have betydning for milliarder af mennesker, som bor ved kysten. Hvordan man bedst kan forudsige dette og lave den bedste klimasikring er også en vigtig del af både klimakamp, verdensmål og den senest tilkomne Ocean Decade.

Som professor og leder af Center for Dansk Havforskning Colin Stedmon siger i artiklen ‘Det der sker i havet, bliver ikke i havet‘, så er Ocean Decade på en måde bare verdensmålene oversat til ‘hav’. Noget, der kan give verdenssamfundet et fokuseret sigte i forhold til, hvor det giver bedst mening at sætte ind med forskning, innovation, lovgivning og regulering i havspørgsmål i dette årti.

I dette Geoviden-tema kigger vi på en række eksempler på denne højaktuelle havforskning, både kortlægning, havstrømmenes dynamikker, og hvordan man kan bruge havbunden til at forstå klimaforandringerne. Blandt andet. Som altid ligger der også temavideo, -podcast og andet godt her på sitet.

Og lige for tiden ligger der også et spørgeskema, hvor du kan give svar på, hvad der skal være mere eller mindre af fremover i Geoviden. Vi håber, du vil hjælpe os med at gøre magasinet endnu bedre og brugbart.

God jul og god læselyst.

Johanne Uhrenholt Kusnitzoff, redaktør og skribent

Flere indlæg