Forskerne laver rystelser i jorden og giver den stød. De kigger på satellitbilleder og opsætter avanceret måleudstyr – alt sammen i jagten på mere viden om landskred.
Seismometer – den fintfølende type
Et seismometer er et måleinstrument, der måler rystelser i jorden. Det består i princippet af et lod hængt op i en fjeder. Når jorden ryster, følger rammen med, og på grund af fjederen prøver loddet at hænge stille og bevæger sig derfor i forhold til rammen. Denne bevægelse kan måles og viser jordens rystelser.
I gamle dage blev seismometerets bevægelser tegnet på et stykke papir. Moderne seismometre er digitale og måler, hvordan jorden bevæger sig i tre retninger: op–ned, nord–syd og øst–vest – og så er papir og pen erstattet af et avanceret computersystem, der gemmer de seismologiske data. Det giver meget præcise målinger. Seismometre er så fintfølende, at selv vinden og havets bølgeslag kan forstyrre den. Derfor virker de bedst, hvis de står et roligt sted.
Data fra et seismometer viser, hvordan jorden bevæger sig over tid. Koblet med andre typer data kan seismologiske data bidrage til indsigt i, hvor ofte der er aktivitet i landskred.
TEM – til lands, til vands og i luften
TEM er en forkortelse af Transient Electromagnetic. Det er en metode, hvor man sender et elektromagnetisk signal ned i jorden, som med tiden breder sig ned i undergrunden. Ved at måle, hvordan signalet ændrer sig over tid, kan man beregne, hvordan undergrundens elektriske modstand er opbygget både i de overfladenære lag og i dybden.
Da jordtyper leder det elektromagnetiske signal forskelligt, kan man på den måde tolke, om der f.eks. er sand med ferskvand eller saltvand, ler eller kalk. På den måde kan forskerne ’se’ jordens skjulte lag uden at grave.
TEM er en flittigt brugt metode. Det er dog nyt, at den er blevet brugt med det formål at blive klogere på landskred. TEM-scannere kan bæres (sTEM), flyves (SkyTEM) eller trækkes (tTEM) over jordoverfladen, og de kan flyde over havoverfladen (FloaTEM). SkyTEM er især god at bruge til store områder, f.eks. til kortlægning af grundvand.
Georadar – refleksioner fra undergrunden
Georadar-metoden er en elektromagnetisk metode, hvor man måler på refleksionerne fra undergrunden. Ved georadar udsendes korte, højfrekvente pulser af elektromagnetiske bølger ned i undergrunden. Når bølgerne rammer lag med forskellige egenskaber – f.eks. tørre eller våde sand- og gruslag eller sprækker – bliver en del af signalet reflekteret tilbage til overfladen. En modtager opfanger de reflekterede signaler, og ved at måle, hvor lang tid de er om at komme retur, kan man beregne, hvor dybt de forskellige lag ligger.
I projektet ’Landskred i Danmark’, som du kan læse om nederst på denne side, bruges georadar til at finde forkastninger og skjulte sprækker, som er opstået i forbindelse med landskreddet.
Danmarks højdemodel
Med avanceret laseropmåling har Klimadatastyrelsen fra fly målt højden på landskabet i hele Danmark med centimeters nøjagtighed i et gitter med felter på 40 x 40 centimeter. Det er utrolig mange målepunkter, og tilsammen kaldes datasættet for en højdemodel. Det bliver flittigt brugt af f.eks. kommuner. Det er også et vigtigt redskab i kortlægning af landskred, der træder tydeligt frem i højdemodellen. Derfor har forskere også brugt højdemodellen i den kortlægning af landskred, du kan se resultatet af på Landskredsportalen (læs om den her). Højdemodellen kan findes på Klimadatastyrelsens hjemmeside.
Gamle malerier og nye billeder
Malerier og gamle fotos kan bidrage med indsigt i, hvordan Danmark så ud i en tid før moderne teknologi. Selvom der skal tages forbehold for kunsteriske fortolkninger, er der for en forsker stadig spændende viden at hente i f.eks. et gammelt kystmaleri.
Nu til dags kan vi også ty til ortofoto. Det er luftfotos, der er rettet, så de passer præcist til et kort. Man kan sige, at det er et fotografi, der er målt og justeret, så det er lige så nøjagtigt som et landkort. Når forskere kigger på udviklingen af et område taget med ortofotos over en årrække, kan de se efter særlige karakteristika fra landskred. De seneste 10–15 år er hele Danmark blevet fotograferet flere gange om året.
Satellitbilleder er også vigtige for arbejdet med landskred. De ligger frit tilgængelige online fra blandt andet Den Europæiske Rumorganisations jordobservationsprogram, Copernicus. Ved at sammenligne satellitfotos taget over flere år kan forskere kortlægge forandringer i landskabet og på den måde spotte tegn på landskred.
